Verdens bedste brunkager!

Palles brunkager

De smager bedre end de brunkager man køber. Du finder ikke en bedre opskrift derude end denne opskrift på brunkager. Jeg bager ca 400-600 hvert år og det antal stiger nok i år.

Men dette er simpelthen de mest fantastiske brunkager der er blevet bagt i dk. Ja ja jeg ved det er store ord men prøv dem lige inden du siger nej.

Min bedstemor er verdens sejeste kvinde. Hun var alene mor og arbejdede fuldtid som sygeplejerske. Hun har rejst hele verden rundt (hun var på ferie i en måned i Iran i en alder af 65). Det er hende jeg har fået denne brunkage opskrift af.

Hvordan min bedstemor har fået denne opskrift på brunkager er et rigtig juleeventyr (eller næsten). Min bedstemor havde aften og nattevagt juleaften og kørte ud til patienter. Hun kom ud til en ældre herre som hed Palle. Palle havde været bager hele sit liv og han spurgte min bedstemor, om hun ikke havde en familie, hun skulle være sammen med. Min bedste svarede hun havde en datter som hendes mor passede. Palle spurgte om min bedste havde bagt julekager i år. Hvorefter hun svarede at hun ikke var så god til at bage. Palle fandt denne opskrift på brunkager frem til hende. Han sendte hende ud af døren med beskeden om at nu kunne hun bage de bedste brunkager. Hvilket hun har gjort næsten lige siden, dog ikke så meget de sidste par år men alle hendes børnebørn bager dem.

Verdens bedste brunkager

Jeg kan godt lide de er lidt rustikke i udseendet og ikke for perfekte. Plus de er kæmpe store disse brunkager. Men det gør jo ikke noget når de smager godt! Sidste år bagte jeg 1200 brunkager til venner og familie. Jeg startede ud i midt / slut november og der bagte jeg ca 400 de var væk inden dec. Så bagte jeg ca 400 i start december de var væk midt december. Så for at kunne have lidt til juleaften måtte jeg bage 400 igen igen i midten af december.

Men de er heldigvis utrolig lette at lave og bage. Man kan også lave en stor portion og bare have dem liggende i fryseren og bage brunkager efter behov.Verdens bedste brunkager

Her ser du den opskriften på brunkager jeg har fået af min bedstemor. Hun har en hel bog, hvor hun har alle hendes gamle og nye opskrifter. Der ligger også en opskrift på en vild lagkage som jeg er ved at prøve at få fat i.

brunkager

Verdens bedste brunkager!

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (43 stemmer, gennemsnit: 4,63 ud af 5)
Juleopskrifter Dansk
Af Kathrine Kristensen - Nor's mor
Prep Time: 4 timer Cooking Time: 1 timer Total Time: 5 timer

De smager som bedre end dem man køber og du finder ikke en bedre opskrift derude end denne opskrift på brunkager. Jeg bager ca 400-600 hvert år og det antal stiger nok i år.

Ingredienser

  • 250 g sukker
  • 500 g mel
  • 250 g sirup (jeg blander mørk og lys)
  • 250 g smør
  • 2 1/2 tsk natron
  • 1 lille tsk hjortetaksalt
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk kanel
  • 125 g mandler, smuttet og hakket

Instruktioner

1

Start med at smelte smøret og lad det køle af.

2

Mens smøret bliver stuetemperatur kan du begynde at smutte mandler og hakke dem.

3

Tilsæt i en stor skål sirup, sukker og krydderier, sammen med smøret.

4

Efterfølgende tilsættes mel, hjortetaksalt og natron.

5

Rør det hele godt sammen tilsæt mandler og sørg for at de er godt fordelt i dejen (kan også laves i en stor gyde hvis du vil slippe for opvasken.

6

Eftersom jeg er doven (og skal producere voldsomme mængder hvert år) opdeler jeg dejen i 2-3 ruller ligger dem i en pose og smider dem i fryseren.

7

De skal ligge ca 4 timer i fryseren eller til når du skal bage dem (jeg har lige bagt en rest der lå i fryseren fra sidste jul).

8

Du tager rullerne ud og skærer tynde skiver 3-5 mm. så ligges de på en bageplade og du bager dem indtil de er gyldne se billede.

9

I min ovn er det 8 min på 180 men hold øje med dem, det går stærkt.

GOD JUL OG GOD BAGNING AF BRUNKAGER

Hov inden du smutter, når du nu er i gang med at bage brunkager, så kan du forsætte med at julebage. Her finder du her min opskrift på de mest lækre pebernødder.

pebernødder på siden med brunkager

Tak fordi du følger med, det betyder simpelthen så meget.

Hvis du skulle have lyst til at dele opskriften på brunkager, kan det gøres under dette indlæg og jeg ville blive så glad.

Laver du disse brunkager må du meget gerne sende mig et billede eller lægge det på Insta eller Facebook.

God julebagning

Kathrine

Deltag i snakken

  1. Hejsa skal de i køleskabet i 4 timer eller hvordan inden man tager rullerne ud skærer dem ud? 🙂

    1. Kathrine Kristensen says:

      De skal i fryseren 🙂

      God julebagning

  2. kan man rulle dejen ud og stikke ud med forme i stedet for at rulle til en pølse? Mvh Julie

    1. Kathrine Kristensen says:

      Hej Julie

      Det bliver nok lidt svært. Jeg vil ikke anbefale det. Men måske en anden slags kager ville være bedre til at lave forme ud af.

      Med venlig hilsen
      Kathrine

  3. Står de midt i ovnen? Glæder mig til at prøve dem?

    1. Kathrine Kristensen says:

      Hej Hille

      Jeg plejer at bage 2 omgange en i toppen og en i bunden. Men jeg har en ret ny ovn som skulle være lige god over det hele. Men i midten af ovnen er mere end fint 🙂

  4. WOW de er for gode! Bedste brunkager ever!

  5. Er det alm ovn eller varmluft?

    1. Kathrine Kristensen says:

      Det er varmluft 🙂

  6. Bruger du slet ikke röremaskine (kitchenaid ) forgår hele oppskrift i en gryde ???? Du udlster det ikke ……

    1. Kathrine Kristensen says:

      Hej Iris

      Du kan sagtens lave det en i en gryde hvis du vil slippe for opvasken. Men jeg har tilføjet hvor du kan putte det i en skål 🙂

      God jul og julebagning.

      Kh Kathrine

  7. Charlotte says:

    Er det stødt nellike eller hele nelliker du bruger? Hvor store er rullerne du laver?

    1. Kathrine Kristensen says:

      Hej Charlotte

      Det er stødt nelliker der bruges i opskriften. Det vil være lidt voldsomt med en hel nellike i munden 😉
      Jeg deler dejen i 3 og vil tro rullerne er max 25 cm lange.
      Undskyld det sene svar jeg har været opereret.
      Godt nytår.
      Mvh Kathrine

    2. Kathrine Kristensen says:

      Hej Vibeke

      Du må ikke sætte låget helt tæt så dør surdejen. Du kan med fordel sætte et klæde over og med et elastik rundt om 🙂
      Mvh Kathrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close
Norsmor© Copyright 2022. All rights reserved.
Close
To the moon