Vegetar comfort food når det er bedst og nemmest.
Denne svampe bourguignon er fyldt med skønne efterårsgrøntsager og lidt rødvin, sammen med en mos er det fuldstændig fantastisk på kolde efterårsdage. Du får varmet hele din krop op og det varmer næsten helt ind til hjertet.

Som du nok kan regne ud er denne ret plantebaseret. Jeg har nævnt flere gange at jeg nok ikke bliver veganer men at jeg mere og mere kigger over i det vegetariske. Dog er mit krav at det skal smage fantastisk. Jeg vil have masser af smag og min mad skal ikke være kedelig.
Min svampe bourguignon, synes jeg netop er et godt eksempel. Da min mand smagte den var første kommentar “Ej det smager jo godt”. Hjemme ved os er det kun mig der spiser vegetarisk, men har flere retter nu jeg kan overtale min mand og Nor til at spise.

Denne lækre svampe bourguignon fuldstændig fantastisk til mos. Jeg servede den med en pastinak og kartoffelmos med lidt persille og parmesan i. Men det vil også fungere med ris. Hvis du helst vil bruge pasta anbefaler jeg nok en pappadelle.
Hvis aubergine ikke lige er dig kan du godt erstatte det med enten flere svampe eller et par tomater.
Svampe Bourguignon
Denne svampe bourguignon er fyldt med skønne efterårsgrøntsager og lidt rødvin, sammen med en mos er det fuldstændig fantastisk på kolde efterårsdage.
Ingredienser
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk olie
- 350 g svampe (jeg brugte champigon)
- 2-3 gulerødder
- 1 aubergine
- 2 dl rødvin
- 2 spsk balsamico
- 1 spsk worchestersauce
- 1 tsk timian
- 1 dl fløde
- 1 spsk mørk sirup
- salt og peber
Instruktioner
Start med at hakke løg og hvidløg.
Vask champigon og aubergine.
Skær champigon i skiver og aubergine i ret små stykker.
Skræl gulerødder og de skræres i skiver.
I en mellem stor gryde putter du olie, løg og hvidløg.
Steg det til det er blødt.
Tilsæt svampene og lad dem få godt med varme imens du rører rundt.
Put gulerødderne og aubergine til auberginen får farve.
Nu hælder du vin, balsamico, worchestersauce, timian, fløde og mørk sirup i.
Det det koge op og derefter simre i 10-15 min.
Smag til med salt og peber.
Hvis denne opskrift ikke lige var det du søgte så har jeg endnu en fantastisk opskrift på en vegetar gryderet lige her:

Tak fordi du følger med her på den lille blog.
Hvis du nu skulle få lyst til at dele min opskrift på svampe bourguignon ville jeg bliver så glad.
Og hvis du laver en af opskrifterne fra bloggen så del endelig billederne og tag mig mere end gerne. Det er så fedt når i sender billeder!
God madlavning
Kathrine