Spidskålssalat med citrusfrugter

Let og frisk, en perfekt salat til dage hvor det ikke må blive for tungt.

Denne spidskålssalat med citrusfrugter er meget let at lave og den smager så lækkert. Blandingen af citrus og fennikel er fuldstændig fantastisk.

Her får du en skøn vintersalat / spidskålssalat der passer rigtig godt til mange slags retter. Det er et velsmagende tilbehør og en nem måde at gøre aftensmaden lidt sundere.

Det bedste tidspunkt at lave denne salat er i vinteren, da der er citrusfrugter og kål i sæson. Hvilket jo betyder at det smager bedre og er nemmere at få fat i.

Den kan nemt holde en dag eller to i køleskabet og den er så fin at få med på madpakken.

Jeg har godt nok puttet lidt persille på toppen, men du kan nemt bruge toppen fra din fennikel eller lidt mynte. Her tænker jeg især æblemynte. Det er min yndlings mynte, som jeg synes smager lige lidt bedre.

Du kan også nemt rive lidt af skallen fra citrus og putte i dressingen, dog skal du være opmærksom på at de skal være ubehandlet. Citrusfrugterne bliver sprøjtebehandlet en del med lidt midler som er knap så gode. Så køb dem ubehandlet, hvis du bruger skal.

Hvis du ikke har prøvet at riste mandler før så er det ret let. På en varm pande putter du hele mandler sørg for at vende dem hele tiden, så de ikke bliver brændte. De skal ca have 4-8 min ved ret høj varmen, her efter kan du hakke dem.

Spidskålssalat med citrusfrugter

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Af Kathrine Kristensen - Nor's mor Portioner: 3-4 personer
Prep Time: 15 min

Denne spidskålssalat med citrusfrugter er meget let at lave og den smager så lækkert. Blandingen af citrus og fennikel er fuldstændig fantastisk.

Ingredienser

  • 1/2 spidskål
  • 1/2 rød spidskål
  • 1 fennikel
  • 1 spsk oliven olie
  • 1 tsk æble cidereddike
  • 1 mandarin
  • 1 lime
  • 1 tsk honning
  • salt pg peber
  • 20 g ristet mandler

Instruktioner

1

Hak alt spidskål så fint du kan.

2

Det samme gør du med fennikel.

3

Lave en dressing med oliven olie, æble cidereddike, saften fra mandarin og lime, honning og salt og peber.

4

I et fad eller en skål blandes dressing og grøntsagerne sammen.

5

Brug gerne hænderne til at massere kålen lidt sammen.

6

Til sidst drysses ristet hakket mandler på toppen af salaten

Noter

Det er lidt persille på toppen.

 

Tak fordi du følger med her på bloggen.

Del gerne billeder på de sociale medier hvis du laver en af mine opskrifter.

Tag, hashtag eller send billeder, jeg bliver så glad, når jeg får tilbagemeldinger fra jer.

Du må også meget gerne dele denne spidskålssalat på Facebook, Instagram eller Pinterest.

God madlavning

Kathrine

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *