Salat med græskar og and

En skøn vintersalat / efterårssalat som smager helt fantastisk, den fede and med det lidt bitre rosenskål og søde græskar er en skøn smagskombination.

Jeg har haft så stor succes med at dyrke græskar i haven sidste år at jeg stadig har græskar til opbevaring i skuret.

græskar i haven

Græskarplanterne overtog hele den ene ende af haven, i år skal jeg finde en anden løsning, måske et stort hegn de kan gro op ad.

Denne salat med græskar og and kom til verdenen da min mand gav mig udfordringen, om vi kunne leve af det vi havde i køleskabet og fryseren. Altså hvor lang tid kunne vi gå uden at handle ind.

Jeg spurgte ham også hvad jeg skulle kalde denne salat, og svaret fra sofaen var: “RESTER”.

Det synes jeg ikke lød super sexede derfor blev det altså til salat med græskar og and.

salat med and og græskar

Opskrift detaljer til salat med græskar og and:

Græskar – Jeg brugte et Marina di Chioggia græskar men du kan sagtens bruge et hokkaido græskar. Jeg skar skrællen af men det behøver du faktisk ikke at gøre. Du kan sagtens stege græskaren dagen før så skærer du også ned på tilberedningstiden.

Æble – Jeg brugte ikke mad æble men et helt almindelig spise æble kunne godt være Elstar.

Hasselnødder – Uhh her kommer der lidt hemmeligheder ind, de bedste hasselnødder er altså de dampet uden skræl de smager fantastisk og de smager en lille smule af nutella.

Croutoner – Jeg lavede dem selv ved at skære 6 skiver af et surdejsbrød også skære det i små tern. Drys lidt oliven olie, salt og peber henover også i ovnen 15 min ved 180 grader eller til de begynder at blive godt gyldne eller sprøde.

Rosenkål – Jeg kan ikke lide rå rosenkål så de bliver fint hakket også kommer de på panden. Du kan nok godt erstatte med finthakket spidskål.

Dressingen – Kan du sagtens lave en stor portion af og gemme i køleskabet i en lille uge.

Syltet Rødløg – Der har jeg en opskrift lige her

graeskar and salat Salat med græskar og and

Salat med græskar og and

En skøn vinter salat med græskar og and
4.50 fra 2 stemmer
Tilb. tid 40 min
Samlet tid 40 min
Ret Aftensmad, Hovedret, Salat
Køkken Dansk, Nordisk
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

Salat

  • 1 lille Græskar
  • 1 spsk Oliven olie
  • Salt og peber
  • 2 lår Ande confit Pillet i små stykker (uden knogler)
  • 1 tsk Andefedt
  • 400 g Rosenkål
  • 2 Hjertesalater
  • 2 spsk Syltet rødløg
  • 30 g Hasselnødder
  • 1 Æble
  • 150 g Brødcroutoner

Dressing

  • 2 spsk Appelsin juice
  • 2 spsk Citronsaft
  • 1 spsk Soja
  • 1 tsk Worchestershire sauce
  • 1 tsk Honning
  • 1 spsk Olivenolie
  • 1 tsk Salt
  • 1 tsk Æblecider eddike

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader og skære græskaret i små mundrette stykker.
  • Drys lidt oliven olie, salt og peber ud over græskaret og sæt det i ovnen i 30 min.
  • Imens begynder du at rense og derefter hakke rosenkålen.
  • I en stor pande varmer du andekødet ved lav varme.
  • Hjertesalaten og æble skæres i små stykker.
  • Når græskaren er færdig tilsætter du rosenkålen til andekødet, det skal ca 5 min.
  • Vend forsigtig græskaren i rosenkål og andekødet og sluk for varmen.
  • Lav dressingen ved alt blande alle ingredienserne sammen og røre godt rundt.
  • Vend hjertesalaten og æble sammen med rosenkålen, græskaret og andekødet.
  • Hæld dressingen ud over og vend det en enkelt gang eller to, anret på tallerken eller i en skål.
  • Drys lidt croutoner og hasselnødder udover hver portion og servere.
Keyword Aftensmad, Græskar, Rosenkål, salat
Kan du li' denne opskrift?Skriv en kommentar her

Mangler du lignende? Her får du mine yndlings vinteropskrifter :

Varm og spicy vintersalat med grønkål, kartofler og græskar
Vinter frugtsalat
Lun rosenkålssalat

Tak fordi du følger med her på min lille blog.

Hvis du skulle få lyst til at dele denne opskrift på salat med græskar og and på de sociale medier, ville jeg blive så utrolig taknemmelig.

Del meget gerne billeder hvis du laver en af mine opskrifter, det giver en lille madblogger så utrolig meget glæde 😉 Når i skriver kommentarer og beskeder, fordi i kan lide opskriften bliver jeg så glad og får lyst til at lave en masse nye opskrifter til jer.

Så tak til dig for besøget, håber vi ses igen.

Du kan se flere billeder og følge med i min hverdag på min instagram profil (masser af have og mad i stories).

God madlavning.

Kathrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Norsmor© Copyright 2022. All rights reserved.
Close
To the moon