Relish af grønne tomater

Smager så skønt

Normalt bruger vi ikke grønne tomater til ret meget herhjemme med den lille relish smager så skønt. Det er en god måde at stoppe madspild.

Jeg gjorde haven vinter klar i weekenden og det betød at tomatplanterne skulle fjernes. Da sommeren i år har været ret skidt har der ikke været mange modne tomater. Så den lille have havde mange grønne tomater. Ved ikke om det er fordi jeg er jysk eller bare hader madspild, men det er sgu synd at smide mad ud. Så derfor brugte jeg i går på at bevare nogle af mine tomater. Der kommer blandt andet senere hen en opskrift på syltede indigo tomater med estragon og enebær.

Jeg har også gemt frø fra mine tomater så jeg er klar til næste år hvor der forhåbentlig kommer mere sommer.

 

Her kommer opskriften:

Hvis du gerne vil have kortere koge tid kan du nemt hakke grøntsagerne dagen før og dække dem med salt. Lad dem stå og hvile natten over og hæld væsken fra. Inden du tilsætter de andre ingredienser.

 

Relish af grønne tomater - Stop madspild

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen stemmer endnu)
Loading - Nors MorIndlæser
Portioner: 3 glas
Cooking Time: 45 min

Ingredienser

  • 1,5 dl æble eddike
  • 1 kg grønne tomater
  • 1 grøn peber
  • 4 løg
  • 3-4 tsk salt
  • 2 dl sukker
  • 1 tsk hvidløgspulver

Instruktioner

1

Start med at rense, vaske og hakke løg, tomater og grøn peber i små stykker.

2

Put de hakkede grøntsager i en mellem størrelse gryde.

3

Tilsæt æble eddike, sukker, salt og hvidløgs pulver.

4

Lad det koge op og simre til væsken er næsten væk.

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

6 kommentarer

  1. Winnie 27. oktober 2017 klokken 14:32

    Er det ikke noget med at man ikke skal spise tomater grønne da der er en gift i dem, de skal tilberedes har jeg hørt. Mvh winnie

    Svar
    1. norsmor 28. oktober 2017 klokken 14:20

      Hej Winnie

      De er da også tilberedt i gryden 🙂

      Men hvis der skulle være nogen tvivl så kan du læse lidt mere her 🙂

      Håber du får en dejlig dag 🙂

      En forespørgsel i Fødevaredirektoratet i 2004 gav dette svar fra Ulla Bertelsen, Akademisk medarbejder i Kontor for Fødevaresikkerhed, FAZ:

      »Fødevaredirektoratet vurderer ikke at indtag af alfa-tomatin via grønne tomater er et sundhedsmæssigt problem. Begrundelsen er, at toksicitetsundersøgelser ikke tyder på, at alfa-tomatin er mere toksisk end glycoalkaloider i kartofler (hverken de gastro-intestinale eller de neurotoksiske effekter). Indholdet af alfa-tomatin (20–200 mg/kg) i grønne tomater er omtrent som glycoalkaloider i kartofler (20–150 mg/kg) og konsumeringen af grønne tomater skønnes at være langt lavere end af kartofler i Danmark. De toksikologiske undersøgelser af dette område er dog sparsomme og utilstrækkelige, men ud fra den viden, vi har i dag, anses indtag af grønne tomater ikke for at være et sundhedsmæssigt problem.«

      Svar
  2. Merete Lassen 10. november 2018 klokken 22:58

    Hej Norsmor

    Hvad bruger du relishen til?
    Mvh. Merete

    Svar
    1. Mad-bloggeren 11. november 2018 klokken 12:33

      Hej Merete

      Jeg synes den er fantastisk i burgere, sandwich og til en ostemad.

      Med venlig hilsen

      Kathrine

      Svar
  3. Caroline Edelberg 15. september 2019 klokken 14:19

    Såååå lækkert. Har lavet 3kg. Så nu er der tilbehør til havefesten i koloniforeningen ☀️

    Svar
    1. Kathrine Kristensen 16. september 2019 klokken 19:38

      Hej Caroline!

      Ej hvor lækkert! Håber det var en god havefest!

      Med venlig hilsen
      Kathrine

      Svar

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *