Fantastiske pølsehorn og hvor de findes

71 / 100

Undskyld jeg starter ud med platte overskrifter. Men jeg har lige læst og set alle Harry Potter filmene og selvefølgelig også “Fantastiske skabninger og hvor de findes”. Så da jeg skulle skrive en overskrift og udbrød Fantastiske pølsehorn, kom resten af sætningen lidt af sig selv.

Her får du opskriften på pølsehorn der er nemme at lave og luftige. De er helt perfekte til madpakken eller når man skal på tur og de smager så godt.

Lige så snart jeg har bagt dem er det væk dagen efter. De bliver brugt som snacks og enkelte gange som måltid. Hvis de 2 fyre er alene hjemme er det helt sikkert frokost og / eller aftensmad.

pølsehorn

De kan godt puttes i fryseren og de holder sig bedst i køleskabet.

Hjemme hos os putter vi både ketchup og sød sennep i, men hvis du ikke lige er til sennep kan du bare undlade at putte det i.

Jeg har fået en vane med at bruge kyllingepølser i mine pølsehorn, de er allerede den perfekte størrelse og de smager rigtig godt.

Pølsehorn - luftige og lækre

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Bagværk Dansk
Af Kathrine Kristensen - Nor's mor Portioner: 16 pølsehorn
Prep Time: 1 time 35 min Cooking Time: 20 min Total Time: 1 time og 55 min

Her får du opskriften på pølsehorn der er nemme at lave og luftige. De er helt perfekte til madpakken eller når man skal på tur og de smager så godt.

Ingredienser

  • 300 ml vand
  • 25 g gær
  • 475 g mel
  • 1 lille æg
  • 1 spsk olie
  • 1/2 tsk salt
  • 50 g mel til æltning og udrulning.
  • 1 dl ketchup
  • 1/2 del sød fransk sennep
  • 16 små pølser
  • 1 æg til pensling

Instruktioner

1

Oplæs gæren i vandet i en stor skål.

2

Tilsæt mel, æg, olie og salt.

3

Ælt dejen til den er glat og smedig (ca 4 min i rørmaskinen).

4

Sæt dejen til hævning i 30 min.

5

Start med at dele dejen 2.

6

Rul dejen ud i en cirkel (behøver ikke at være perfekt).

7

Skær dejen ud på midten fra side til side, så fra top til bund på midten, det skal ligne et stående kryds.

8

De stykker imellem skal også skæres / deles igen så du har trekanter.

9

Put lidt ketchup og lidt sød sennep på hver trekant, der for den er bredest.

10

Placere pølsen på ketchupen og rul dejen rundt om, sæt herefter pølsehornet på en bageplade med bagepapir.

11

Gentag med den anden kugle dej.

12

Lad pølsehornene hæve i 1 time.

13

Tænd ovnen på 200 grader

14

Rør et æg sammen og pensel pølsehornene med æg.

15

Bages i 17-18 min.

Tak fordi du følger med her på den lille blog.

Hvis du nu skulle få lyst til at dele min opskrift på Fantastiske pølsehorn ville jeg bliver så glad.

Og hvis du laver en af opskrifterne fra bloggen så del endelig billederne og tag mig mere end gerne. Det er så fedt når i sender billeder!

God madlavning.

Kh

Kathrine

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *