Pasta med portobello og serano brødcrumble

Denne pasta med portobello er fuldstændig fantastisk comfort food. Perfekt til dage hvor du har brug for en krammer og trænger til noget varmt og lækkert.

Retten består af brunet smør som giver en rigtig lækker karamelliseret smag, portobello svampe med en nøddeagtig smag sammen med det cremet fra kombination af pasta og parmesan. Toppet med en sprød serano / brød crumble som er fuldstændig fantastisk. Selv hvis du tænker ej pasta med svampe er ikke lige mig så prøv at lave crumble til den næste pasta ret også selvom det “bare” er til pasta og kødsauce.

Hvis du altid har købt revet parmesan så kan det kun anbefales at købe det i blok og rive det selv, du får en langt bedre smag.

Pasta med portobello og serano brødcrumble

Jeg ved godt sherry eddike ikke er noget alle har men du kan bruge lidt æblecider eddike eller hvidvinseddike i stedet.

Hvis det er helt umulig at finde portobello svampe i dit supermarkedet kan du også bruge champignon. Dog vil jeg langt hellere spise portobello svampe end champignon da jeg synes smagen er bedre.

Da jeg lavede denne pasta med portobello ret sidste gang, var det væk med det samme, både min mand og lille Nor spiste rigtig godt. Nor er helt vild med pastaen, dog skulle han ikke have noget grønt på toppen. Han var med til at skære portobello svampene ud og hjalp med at putte brød og serano i foodprocessoren. Han spiste en del serano skinke undervejs også, måske er det derfor han altid gerne vil hjælpe med at lave mad.

Pasta med portobello og sprød serano brødcrumble

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (8 stemmer, gennemsnit: 4,63 ud af 5)
Aftensmad Italiensk
Af Kathrine Kristensen - Nor's mor Portioner: 2-4 personer
Prep Time: 10 Cooking Time: 25 Total Time: 35 min

Denne pasta ret er fuldstændig fantastisk comfort food. Perfekt til dage hvor du har brug for en krammer og trænger til noget varmt.

Ingredienser

  • 2 skiver brød
  • 4 skiver serano
  • 2 spsk olie
  • 30 g smør
  • 1 løg
  • 3 mellem størrelse portobello svampe
  • 1 spsk sherry eddike
  • 200 g pasta
  • 50 g parmesan
  • 1 spsk basilikum

Instruktioner

1

Start med at tænde ovnen på 200 grader.

2

Put brødskiverne og serano i en food processor.

3

Start med at give det 20 sek.

4

Derefter tilsætter du olien.

5

Krummerne puttes på en bradpande med bagepapir og det bages 5-10 min alt efter ovn eller til det er knasende.

6

Sæt pastaen i gang med at koge.

7

Pastaen skal koge til den er al dente.

8

Hak løg og portobello fint.

9

I en stor pande bruner du smøret af.

10

Tilsæt først løg og lade det blive blødt 3-4 min.

11

Herefter kommer du portobello på og lader dem få god varme.

12

Tilsæt sherry eddiken og lad det koge godt op.

13

Put pastaen og parmesan over på panden med lidt af pastavandet (ca 1 dl).

14

Lad det får varme i 2 min og servere.

15

Serveres med basilikum på toppen og måske lidt ekstta parmesan.

Pasta med portobello og serano brødcrumble

Tak fordi du følger med her på den lille blog.

Hvis du nu skulle få lyst til at dele min opskrift på pasta med portobello og sprød serano brødcrumble ville jeg bliver så glad.

Og hvis du laver en af opskrifterne fra bloggen så del endelig billederne og tag mig mere end gerne. Det er så fedt når i sender billeder!

God madlavning

Kathrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close
Norsmor© Copyright 2022. All rights reserved.
Close
To the moon