Skønt madpakke brød med gulerødder, solsikkekerne og lidt fuldkorn, det er helt perfekt til sandwich.
Når det kommer til at spise en madpakke, er der intet mere klassisk end brød. Det er let at smøre, nemt at pakke og kan være fyldt med en lang række lækre pålæg. Men hvis du vil tage din madpakke til det næste niveau, kan du prøve at tilføje nogle solstykker til dit måltid.
Solstykker er en slags lille bolle, der er sprød på ydersiden og blød på indersiden. De er den perfekte størrelse til en madpakke, og deres unikke form gør dem til et sjovt alternativ til almindeligt brød.
Solstykker kan fyldes med alle dine yndlingspålæg, fra skinke og ost til tun eller hummus. Hvis du vil have noget lidt anderledes, kan du prøve at smøre dit solstykke med avocado eller pesto og tilføje nogle grøntsager som agurk, tomater eller rucola. Du kan også eksperimentere med forskellige krydderier og saucer for at give din madpakke et unikt twist.
Det bedste ved solstykker er, at de er alsidige og kan spises til enhver tid på dagen. De er perfekte til frokost eller som en snack i løbet af dagen. Du kan også tage dem med på en picnic eller som en hurtig og nem løsning til en weekendbrunch.
En anden fordel ved solstykker er, at de er lette at tilberede derhjemme. Du kan bage en stor portion og fryse dem ned, så du altid har nogle lækre solstykker klar til din madpakke.
Så næste gang du skal bage vil jeg anbefale dig at prøve at bage disse madpakke brød. Det vil helt sikkert give din madpakke et ekstra pift og måske endda få dine kolleger eller klassekammerater til at blive lidt misundelige på din lækre frokost.
Jeg begyndte at lege med denne opskrift da priserne på brød begyndte at stige helt vildt. Nor spiser en del brød og rugbrød så han er lidt dyr i drift på brød fronten. Så tænkte hvordan vi kunne skrue lidt ned for prisen. Det er meget billigere at bage dem selv, især hvis du bager en stor portion og smider lidt i fryseren.
Opskrift detaljer til dette madpakke brød
Du kan sagtens udskifte solsikkekerne med græskarkerner eller andre frø. Solsikkekerner er ret gode til børn fordi de ikke har vildt meget smag, hvor f.eks. hørfrø er lidt mere markant i smagen.
2 dl revet gulerod er ca 2 mellemstørrelse gulerødder.
Har du ikke fuldkorn kan du sagtens erstatte det med almindelig mel eller havremel (blend havregryn i blenderen).
Mine kan ca holde sig 3-4 dage i en pose, sørg for at der ikke er fugtig inde i posen så holder de sig friske længere. Hvis de skulle være blevet lidt tørre så er det hemmelig brød trick at pensle dem med vand og give dem 5 min i ovnen på 175 grader. Vil tro man måske kunne gøre det samme med en brødrister men jeg har ikke en så kan ikke teste det. Det gælder forresten næsten al brød måske med lidt længere tid i ovnen alt efter størrelse. Et flute vil måske være 15 min.

Madpakke brød - Hjemmelavet Solstykker
Ingredienser
- 4 dl vand lunken
- 25 g gær
- 700 g mel
- 50 g havregryn
- 125 g fuldkornsmel
- 3 spsk creme fraiche
- 2 dl revet gulerødder
- 1 dl solsikkekerner
- 1 tsk salt
- 1 æg
Sådan gør du
- Start med at opløse gær i vand.
- Herefter tilsætter du mel, havregryn, fuldkornsmel, creme fraiche, solsikkekerner, revet gulerødder og salt.
- Ælt dejen til den er godt samlet (4-5 min røremaskinen).
- Lad dejen hæve i skålen i 30 min.
- Herefter skal dejen rulles ud på en bageplade (der kan være behov for lidt mere mel) med en kagerulle.
- Lad dejen hæve 30 min igen.
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Med en træske lavede jeg alle hullerne (ja det tog lang tid).
- Herefter skar jeg mine firkanterne ud med en kniv, jeg lavede 4 x 4 altså 16 styks.
- Pensles med et sammenpisket æg.
- Bages i 20 min eller til flotte gyldne.
Mangler du lignende? Her får du andre af mine yndlings opskrifter:
Focaccia brød 🍞
Bananbrød med mørk chokolade
Fersken og jordbær crumblesnitter (de er bedre end hindbærsnitter)
Tak fordi du følger med her på min lille blog.
Hvis du skulle få lyst til at dele denne opskrift på madpakkebrød på de sociale medier, ville jeg blive så utrolig taknemmelig.
Del meget gerne billeder hvis du laver en af mine opskrifter, det giver en lille madblogger så utrolig meget glæde 😉 Når i skriver kommentarer og beskeder, fordi i kan lide opskriften bliver jeg så glad og får lyst til at lave en masse nye opskrifter til jer.
Så tak til dig for besøget, håber vi ses igen.
Du kan se flere billeder og følge med i min hverdag på min instagram profil (masser af have og mad i stories).
God bagning.
Kathrine