Måder du kan få et mindre madspild

Brug det du har.

Med lidt planlægning kan du spare penge og slippe for at handle så ofte, bare ved at bruge det du har i dit køkken.

 

Lav en madplan.

Det gør faktisk livet meget lettere at det er planlagt. Hvis du laver madplanen søndag og ordner indkøbene samme dag. Så slipper du for at handle ind i hverdagen. Hvis du så forsøger at lave dobbeltportioner i hverdagene så slipper du for at lave mad hver anden dag. Du sparer penge, og mindsker madspild.

Se lidt af mine madplaner her

Elsk dine rester.

Har fået lavet for meget mad, kan man altid bruge det til frokost eller til en ny ret. En kødsauce kan nemt blive til en del af en lasagne. Har du kogt for mange kartofler kan det blive til en kartoffel mad eller braset kartofler.

 

Brug madvarer som er ved at blive for gamle.

En til banan som har sorte mærker over det hele er sødere end en grøn banan derfor er den meget modne banan bedre at bage med. Tørt brød kan bruges til croutoner, bruschetta osv..

 

Brug din fryser.

I vores fryser har jeg en pose hvor der kun er “gamle” tomater, altså tomater som ser lidt trætte ud og skal bruges nu-agtig. De kommer i fryseren og en gang om måneden så kommer tomaterne i foodprocessoren og bliver til tomat suppe, pastasauce eller pizzasauce. Derudover har jeg altid lidt fløde (puttet i isterninge poser) så hvis en sauce eller en ret mangler noget cremet så har jeg det altid.

 

Gro dine grøntsager selv.

Dette er en win win, når du selv gror dine grøntsager og skal arbejde for at få dem til at vokse, har du også en anden kærlighed til råvarerne. Det gør ikke noget guleroden er lidt skæv eller at rødbeden lidt lille den kommer jo fra haven. Når man står ved køledisken har man en lidt anden holdning til grøntsagerne, nemlig at de skal være perfekte.

 

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *