Kokos is med maca og banan

Sundt men lækkert

En lækker frisk kokos is med hvid matcha chokolade og mørk chokolade på toppen. Når du har lyst til lidt lækkert men ikke har lyst til den dårlige samvittighed.

Da solen var fremme i går blev jeg lige i ishumør, men selvom solen er væk så er isen altså klar. Efter Bette manden er startet i vuggestue er det ikke ham der er blevet syg men mig. Så jeg sidder og arbejder under dynen i dag. Mens jeg spiser is.

Jeg sover simpelthen for lidt til at eje et immunforsvar og selvom jeg gør alt hvad jeg kan for at være sund så er søvn bare så vigtigt! Jeg har tabt 11 kg so far og forsætter, var endda ude at løbe i går, hvilket nok var dumt. For at holde min motivation for at holde mit vægttab, har jeg lavet 2 glas med sten. Hver gang jeg har tabt 500 gram for jeg lov til at rykke en sten over i mål glasset. Hver dag kigger jeg på hvor langt jeg er kommet og at selvom det er en lang kamp så er jeg på vej i den rigtige retning.

Rom blev ikke bygget på en dag, men det blev planlagt.

Håber i alle får en dejlig dag og her kommer opskriften på kokos is.

 

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen stemmer endnu)
Portioner: 3-4 ispinde

Ingredienser

  • 1 banan
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 tsk maca
  • 2 spsk kokos flager

Instruktioner

1

Blend banan, kokosmælk og maca indtil det er rigtig godt blendet sammen.

2

Put kokosflagerne i og rør rundt.

3

Hæld massen i en ispinde form og sæt dem i fryseren over natten.

Noter

For at lave chokoladen oven på, smelt chokoladen i vandbad. Der skal bruges omkring 40-50g chokolade og 1/2 tsk kokosolie. For at lave den grønne chokolade brug hvid chokolade og 1/2 tsk matcha.

 

Hvis du laver min opskrift så tag et billede og tag mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *