Gulerodsbrud

Smager så skønt.

Disse gulerodsbrud er perfekte at bage når du får gæster eller du bare er i hyggehumør. De er luftige og saftige.

De er simpelthen så skønne og man bliver helt glad af at spise dem. Især hvis de stadig er lune og med lidt smør. Det er ikke særlig sundt for kroppen men det er godt til sindet.

Især hvis det er efterår, lidt koldt og lidt blæsende.

Så vil jeg anbefale en gåtur i skoven og så synes jeg du skal bage disse gulerodsbrud. Måske server lidt varm kakao til, med skumfiduser. Så kan man laaangt bedre overskue at det næsten er vinter.

Det var altid en yndlings når man var i Salling bageren. Denne version har en rigtig god smag og fortjener helt sikkert at du prøver dem. De er rigtig gode til madpakken!

Hvis du skal lave frikadelle sandwich vil jeg anbefale at lave nogle større boller og bruge dem til den ultimative frikadelle sandwich.

 

Opskriften på gulerodsbrud

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 stemmer, gennemsnit: 4,00 ud af 5)
Portioner: 16 boller

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 900-950 g mel
  • 5dl lunket vand
  • 2 tsk salt
  • 1 dl solsikke olie
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk kardemomme
  • 3 revet gulerødder
  • 2 små håndfulde solsikkekerne
  • 3 æg m/l

Instruktioner

1

Smulre gær og tilsæt vand.

2

Rør godt rundt ind til gæren er opløst.

3

Tilsæt det meste af melet gem lidt (ca 50 g til æltning).

4

Herefter tilsættes salt, honning, kardemomme og olie.

5

Dejen æltes sammen til den er smidig.

6

Lad dejen hæve 45-60 min.

7

Gør 2 bageplader klar.

8

Når dejen har hævet tilsætter du revet gulerødder, æg og solsikkekerner.

9

Bland det hele godt sammen med fingrerne. Det føles lidt som om dejen falder fra hinanden i klumper.

10

Fordel dejen til 14 boller.

11

Lad dejen hæve i 30 min.

12

Tænd ovnen på 210 grader

13

Bag dem til de er flotte gyldne på toppen.

14

Ca 15 min

 

Hvis du laver min opskriftgulerodsbrud så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *