Græskar og sød kartoffel suppe med orzo pasta

Hvis du lige som jeg er helt vild med sød kartoffel vil du elske denne suppe.

Denne græskar og sød kartoffel suppe, giver dig en masser varme og smager fantastisk. Perfekt her i den mørke efterårstid.

Suppen har fået de små orzo pasta i, for at give mere fylde og det er en skøn kombination. Hvis du ikke lige kan finde orzo, kan du nemt erstatte det med en anden slags pasta, dog vil jeg anbefale at det er en meget lille slags. De koger nemlig hurtigere. Hvis du putter almindelig pasta skruer i kan det godt tage lidt tid at koge pastaen færdig.

På samme måde hvis du gerne vil have suppen klar så hurtigt som muligt kan det anbefales at skære sød kartoffel og græskar i meget små stykker.

Jeg har puttet lidt grønkål i til sidst også for at have lidt fyld i sammen med pastaen. Det behøver du ikke hvis du ikke lige er vild med grønkål.

sød kartoffel suppe

Græskar og sød kartoffel suppe med orzo pasta

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Af Kathrine Kristensen - Nor's mor Portioner: 3-4 personer
Prep Time: 10 min Cooking Time: 20 min

Ingredienser

  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk smør
  • 1/2 hokkido græskar
  • 2 små søde kartofler
  • 3 tomater
  • 1 dl fløde eller kokosmælk
  • 3,5 dl grøntsagsfond
  • 1 spsk æblecider eddike
  • 1 tsk honning
  • 75 g pasta gerne små
  • 100g grønkål fint hakket
  • 1/2 tsk salt
  • Lidt frisk kværnet peber

Instruktioner

1

Start med at stege fint hakket løg og hvidløg i smøret i en stor gryde.

2

Skræl de søde kartofler og skær dem i små stykker.

3

Fjern kerner fra græskar og skær i små stykker.

4

Tilsæt græskar og sød kartoffel til gryden.

5

Lad det stege i 5 min og rør godt rundt.

6

Tilsæt tomater, fløde (/kokosmælk), fond, æblecider eddike og honning.

7

Lad det koge i 10 min.

8

Blend det hele med en stavblender eller blender.

9

Tilsæt pastaen, grønkålen, salt og peber.

10

Lad det hele koge videre i 5 min.

Tak fordi du følger med her på den lille blog.

Hvis du nu skulle få lyst til at dele min opskrift på græskar og sød kartoffel suppe med orzo pasta ville jeg bliver så glad.

Og hvis du laver en af opskrifterne fra bloggen så del endelig billederne og tag mig mere end gerne. Det er så fedt når i sender billeder!

God madlavning

Kathrine

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *