Sund snack med masser af smag
Fignekugler er en absurd nem snack som nemt kan laves mens man står med madpakken og kan holde et par dage i køleskabet, med mindre de på magisk vis forsvinder.
Jeg har haft en del at se til på det sidste og det hjælper absolut ikke at min dejlige lille dreng ikke vil sove ret meget og at jeg ikke kan sove på kommando. Så i stedet for at gå i slik dåsen er det rigtig godt at have et alternativ til det usunde. Ikke at de er lig broccoli men det er bedre end en pose slik.
De kan sagtens stå i en beholder i køleskabet i et par dage.
Fignekugler
20 tørrede figner
1 tsk vaniljepulver
2 tsk smeltet kokosoile
25-30 mandler
Start med at blende mandlerne først. Fjern den hårde del af fignerne (toppen). Tilsæt figner, vanilje og kokosolie, og blend ind til det en en nogenlunde samlet masse.
For at give dem smag kan du tilsætte lidt frysetørret / tørret frugt eller bær.
Jeg tilsatte frysetørret hindbær i den ene og tørret blåbær i den anden.