Browsing Tag:

simremad

Vikingegryde

vikingegryde med svienmørbrad.

Vikingegryde

Denne mørbradgryde eller vikingegryde er en i sundere udgaven men ikke mindre velsmagende! Lidt paprika, lidt bacon og lidt karry giver en fantastisk smag til denne ret. Der er også masser af grøntsager i.

Denne gryde ret er den perfekte aftensmad hele vinter halvåret hvilket nu åbenbart går helt ind til marts! Vi har sne den 18. marts… KOM SÅ FORÅR!

Men denne sag har været en fast del af vores hverdag igennem et par år, vi laver den altid i denne størrelse også er der til madpakker, muligvis også aftensmad dagen efter. Vi spiser den enten med ris (røde eller sorte) eller kartoffel og pastinak mos.

vikingegryde

Jeg må ærligt indrømme jeg elsker det billede jeg har fået taget, mest pga. min fedt skål. Det er en gammel fedt (til rigtig fedt) skål som jeg har fundet i genbrugen.

mørbradgryde

 

Print Recipe
Serves: 8 personer

Ingredients

  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk solsikkeolie
  • 1 pakke bacon
  • 2 svinemørbrad
  • 2 spsk mel
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk karry
  • 500 ml madlavningsfløde
  • 1 knoldselleri
  • 200-300 g champignon
  • 2 dåse tomater
  • Salt og peber

Instructions

1

Start med at gøre mørbraderne klar ved at fjerne sener. Skær mørbraderne i skiver og vend dem i mel.

2

Hvidløg og løg steges i en stor gryde. Bacon skæres i skiver og tilsættes. Tilsæt mørbraderne og rør godt ind til de er lidt brunet.

3

Tilsæt krydderierne og hakket champignon. Derefter dåse tomaterne og madlavningsfløde.

4

Knoldselleri skrælles, skæres i små stykker og puttes i retten. Tilsæt salt og peber efter smag, husk at smage til. Lad retten koge op i 10-15 min.

5

Spises med ris eller kartoffelmos.

 

Info om bloggen

Der er kommet lidt ændringer til bloggen og instagram. Det kommer der nok et separat indlæg omkring. Men kort fortalt bliver det hele på dansk nu. Mest fordi jeg lige nu ikke har nok timer i døgnet.

 

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.