Browsing Tag:

opskrift

Sådan laver du vandkefir – Let og nem guide

vandkefir, water kefir

Probiotiske baktier til din mave

Det var faktisk rigtig svært for mig at finde en guide der gav mening. Denne guide er uddybende og let forståelig.

Sådan laver du vandkefir

100 ml kefirgryn

5 spsk øko rørsukker

900-1000 ml vand

2 skiver af en øko citron

 

Når du har med kefir at gøre må du ikke bruge ting af metal, så ingen metal ske eller si.

Dette er hvad der kaldes første fermentering

Det første du skal gøre er at skaffe vandkefir gryn*.

Når du så har fået fat i dine gryn så skal du lave sukker vand til din kefir. Brug en beholder af glas (sylteglas) på ca 1 L. Brug lidt kogende vand til at opløse sukkeret men sørg for at vandet er afkølet til stuetemp inden du putter grynene i vandet. Når vandet er stue temp (må godt være lidt varmere men ikke meget). Putter du grynene i glasset og fylder op med vand. Put de 2 citronskiver i. Dæk glasset til med et klæde, du kan godt bruge et viskestykke og lad det stå 2-3 dage i stue temp.

Efter 2-3 dage smager væsken stadig sødt med en lidt eddike smag. Der er lidt perlende brus i.

Dette er anden fermentering

Start med at si grynene fra, brug et klæde. Lav en ny portion sukkervand og put grynene der i, nu har du gang i portion nummer 2. Væsken hældes på patent flasker og du kan putte nogle bær i eller du skal bruge lidt frugt/bær sirup. Sæt låget på flasken og lad den stå i 1 døgn i stue temp. Nu har du en rigtig fin vand kefir drik med perlende brus og frugt smag.

Vandkefir

Denne vandkefir er tilsat hindbærsirup

 

Hvorfor skal du bruge øko til kefir?

Det skal du for at undgå de svampedræbende stoffer som man gerne må bruge ved al almindelig sukker. Da kefir er en svamp slår du grynene ihjel.

Hvilken slags sukker kan jeg bruge?

Jeg har prøvet med kokos sukker og agave, det virker men der er ingen tvivl om at dine gryn ikke vokser ret hurtig i forhold til med rørsukker.

 

Tip det kan også anbefales at prøve at putte ingefær og gurkemeje i. Gurkemeje giver en flot gul farve.

kokoskefir

Lover der kommer en opskrift på kokoskefir i denne uge.

 

 

Salat med laks, pocheret æg og avokado dressing

Salat med laks, æg og avokado dressing

til 2 personer

Salat

  • 2 æg
  • 1 stor hjertesalat
  • et halvt rødløg
  • 4 cherry tomater
  • 1 avokado
  • 2 stykker laks
  • 1/2 tsk kokosolie
  • lidt oliven olie
  • salt og peber

Dressingen

  • 1 avokado
  • saften fra 1 lime
  • 10-20 ml vand (1-2 shot)
  • 1 fed hvidløg
  • et bundt frisk basilikum
  • et lille skud hørfrø og kæmpenatlysolie (mindre end et shot)
  • salt og peber

Start med at lave dressingen, alle ingredienserne puttes i en blender og det blendes til det er en glat masse, tilsæt mere vand hvis du synes den er for tyk. Herefter smages den til med lime, salt og peber sættes den på køl.

Salat bladene skylles og hakkes.

img_1289

Avokadoen og tomater skæres i skiver.

Start med at stege laksen på skindsiden, i kokosolien, herefter toppen og til sidst siderne. På den måde kan du se hvor meget af laksen er stegt (farven ændre sig). Imens du steger laksen kan du gøre æg klar. Jeg pochere æg på snyde måden og det virker hver gang. 2 stykker husholdningsfilm ligges på bordet (ca 25-30 cm), smør filmen med lidt olie på midten. Så slår du ægget ud på midten og samler ender (ret hurtigt) sørg for at det er lukket tæt ved at tage fat lige over ægget og snur rundt. Det skal koge i 3-4 min, alt efter størrelse og hvad du foretrækker. Laksen kan godt stå 3-4 min under lidt sølvpapir imens æggene koger, hvis du ikke kan overskue at gøre det på samme tid. Giv laksen lidt salt og lidt limesaft inden du server den. Ægget ligges oven på salaten.

 

img_1299 img_1301 img_1302

Velbekomme 🙂

Verdens bedste brunkager!

Palles brunkager

Min bedstemor er verdens sejeste kvinde. Hun var alene mor og arbejdede fuldtid som sygeplejerske. Hun har rejst hele verden rundt (hun var på ferie i en måned i Iran i en alder af 65). Det er hende jeg har fået denne brunkage opskrift af.

Hvordan min bedstemor har fået opskriften er et rigtig juleeventyr (eller næsten). Min bedstemor var på arbejde juleaften og kørte ud til patienter. Hun kom ud til en ældre herre som hed Palle. Palle havde været bager hele sit liv og han spurgte min bedstemor om hun ikke havde en familie hun skulle være sammen med. Min bedste svarede hun havde en datter som hendes mor passede. Palle spurgte om min bedste havde bagt julekager i år. Hvorefter hun svare at du ikke er så god til at bage eller lave mad. Palle fandt denne opskrift frem til hende og sendte hende ud af døren med beskeden om at nu kunne hun bage de bedste brunkager. Hvilket hun har gjort næsten lige siden, dog ikke så meget de sidste par år men så har alle børnebørnene bagt dem.

Brunkage opskriften

img_7636

  • 250 g sukker
  • 500 g mel
  • 250 g sirup (jeg blander mørk og lys)
  • 250 g smør
  • 3 tsk natron
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk kanel
  • 125 g mandler, smuttet og hakket

Start med at smelte smøret og lad det køle af. Mens smøret bliver stuetemperatur kan du begynde at smutte mandler og hakke dem. Tilsæt sirup, sukker og krydderier til smøret. Efterfølgende tilsættes mel, hjortetaksalt og natron. Rør det hele godt sammen tilsæt mandler og sørg for at de er godt fordelt i dejen.

img_1243

Eftersom jeg er doven (og skal producere voldsomme mængder hvert år) opdeler jeg dejen i 2-3 ruller ligger dem i en pose og smider dem i fryseren. De skal ligge ca 4 timer eller til når du skal bage dem (jeg har lige bagt en rest der lå i fryseren fra sidste jul). Du tager rullerne ud og skærer tynde skiver 3-5 mm. så ligges de på en bageplade og du bager dem indtil de er gyldne se billede. I min ovn er det 8 min på 180 men hold øje med dem, det går stærkt.

GOD JUL

Brunkager

Vaniljekranse – julens næstbedste småkage

Vaniljekranse

Hvad er julen uden vaniljekranse?

Det er faktisk en Blomsterberg opskrift oprindeligt men synes der mangler detaljer omkring udførelsen og eftersom jeg ÆLSKER vanilje har jeg tilføjet mere. De bliver revet væk herhjemme og får meget ros. Dog er brunkagerne den store hitter herhjemme!

Vaniljekranse

  • 1 vaniljestang
  • 180g rørsukker
  • 200 g smør (det skal være stue temperatur hele vejen igennem)
  • 1 stort æg
  • 75 g mangler som skal blendes til mel
  • 250 g øko hvedemel

 

Vaniljestangen flækkes og alle kornene tages ud. Vaniljen, sukker og smør røres sammen, herefter tilsættes ægget, efter at det er rørt sammen tilsættes hvedemel og mandel mel. Jeg kan bedst ilde at mandel melet er lidt grov, jeg synes det giver en tekstur og en anden smag.

Du hælder dejen i en sprøjtepose med stjerne tyl (jeg havde heldigvis en stjernetyl der er en tand større end normalen, vil anbefale en stor en) og brug varmen fra dine hænder til at varme dejen lidt op med ellers er det fuldstændig umuligt at sprøjte dejen ud. Du skal bruge lidt kræfter på at få dejen ud så find en okay stærk sprøjtepose (hvis det er engangsposer).

Jeg bagte dem ved 180 i 10 min, men hold lidt øje med dem. Bages til de er flotte gyldne, det afhænger meget af din ovn 🙂

 

img_1252

Vaniljekranse i glas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Originale opskrift