Browsing Tag:

grød

Morgengrød der smager af brunkager

jule morgengrød

Lad os lige stoppe op og se den overskrift igen.

Jeg elsker brunkager, men hader at blive tyk. Derfor har jeg lavet denne fantastiske morgengrød så du får det bedste af 2!

Det er absolut ikke sidste gang jeg laver min jule morgengrød.

Alle krydderierne giver simpelthen en fantastisk smag og masser af varme. Den er så perfekt til den kolde vintertid.

Vores familie opskrift på brunkager er ret kendt blandt venner og familie den er nemlig den bedste jeg til dags dato har smagt. Defor da jeg skulle lave morgenmad i morges og havde lyst til at spise brunkager til morgenmad. Nu tænker du “Ej da ikke kage til morgenmad”. Jo jeg vil gerne spise kage til morgenmad hver dag.

Nåh men da det ikke er super sundt eller noget jeg bliver tynd af, er det jo ikke en holdbar løsning. Så derfor brugte jeg krydderierne fra brunkagerne til denne morgengrød. I stedet for brun farin og sirup fik den lidt kokos sukker.

Jeg var rigtig slem i dag så den fik lige en lille øko smør klat.

jule morgengrød

Glutenfri udgave: skal du bare bruge kun hirse og fjerne havregrynene.

Vegansk: Du spiser bare, i stedet for smør vil jeg måske bruge lidt mandelsmør.

jule morgengrød

Morgengrød der smager af brunkager

Print Recipe
Serves: 1 person

Ingredients

  • 1 dl havregrød (plus/ minus svarer til en håndfuld)
  • 2 spsk hirse flager
  • 2,5 dl kogende vand
  • 1 tsk kokos sukker (måske en stor)
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 knivspids nelliker
  • 1 knivspids kardemomme
  • lidt salt

Instructions

1

Put alle ingredienserne i en gryde.

2

Lad det koge op.

3

Når grøden er så tyk eller tynd som du synes den skal være så tager du den af varmen og spiser den.

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Quinoagrød med mango og hindbær – glutenfri

quinoagrød med mango og hindbær

Skøn og meget mættende morgenmad

Denne quinoagrød med mango og hindbær er helt fantastisk. Grøden smager så skønt, den er næsten cremet og mætter rigtig godt.

Jeg var simpelthen nød til at spise noget sundt i dag for spiste med maven, ikke hovedet i går. Så mit mål for i dag er at være lidt sundere end i går. Hvilket bliver ret nemt!

Quinoa er en af mine absolutte yndlings gryn. Den mætter så godt, hvilket er pga. af det høje indhold af protein. Den har også en rigtig god blanding af aminosyrer. Den har mange antioxidanter så vi kan bekæmpe vores rynker (jeg har lige fundet en ny en i /på panden og det påvirker mig tydeligvis lidt :P) og sygdom. Den er faktisk rigtig god til at stabilisere blodsukkeret, så du ikke går i slikbøtten, som jeg gjorde i går.

Jeg lavede en afstemning i går om der var stemning for madplaner og det var der. Så jeg arbejder lidt på de tanker so far har jeg tænkt følgende planer:

  • en slanke madplan på 5 dage
  • en sund madplan på 5 dage
  • en nem madplan på 5 dage

Hvis du mener der mangler en så må du sende en mail eller skrive til mig på instagram eller facebook.

quinoagrød med mango og hindbær

Her kommer opskriften på quinoagrød med mango og hindbær

Quinoagrød med mango og hindbær - glutenfri

Print Recipe
Serves: 1 person Cooking Time: 10 min

Ingredients

  • 50 g quinoa flager
  • 2,5 dl vand
  • 1 tsk honning
  • 2 spsk hakket mango (gem lidt til toppen)
  • 10 hindbær (gem nogen til toppen)
  • lidt salt

Instructions

1

Put alle ingredienser i en gryde.

2

Varm op til det koger.

3

Tag grøden af varmen når du har den konsistens som du ønsker (ved mig var det ca 3-4 efter det begynder at koge).

4

Hæld en skål og put mango og hindbær på toppen.

Notes

Jeg puttede valnødder på toppen også. Du kan nemt bruge frossen mango eller hindbær

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Den bedste chiagrød du nogensinde har smagt!

chiagrød

Den smager seriøst godt!

Denne chiagrød er så nem at lave og den smager som dessert, men er sund og lækker. Lav den om aftenen og sæt den i køleskabet og wupti den er helt perfekt til morgenmaden.

Jeg lavede denne i går og Nor spiste 2 portioner af denne chiagrød. Han var fuldstændig vild med den og jeg må indrømme at jeg også var stor fan. Det er nok den bedste chiagrød jeg har nogensinde smagt. Blandingen af banan og mango fungere rigtig godt sammen med kokosen. Jeg synes nogen gange at kokos kan have en meget dominerende smag. Det har den ikke i denne version tror det er mangoen der holder den i skak.

Chia er et lille frø fra Sydamerika og som af nogle bliver kaldt et super frø. De små frø har et højt niveau af kostfibre, kalk og antioxidanter. De har en helt særlig og sjov funktion hvilket er at når de kommer i kontakt med væske, så suger de væsken til sig og udvider sig selv. Derfor bliver chia frø ofte brugt af veganer, som erstatning af æg.

Husk at købe de økologisk chia frø.

Har du ikke prøvet chiagrød før så synes jeg du skal prøve denne version.

chiagrød

 

Den bedste chiagrød du nogensinde har smagt!

Print Recipe
Serves: 3-4 personer

Ingredients

  • 1 banan
  • 1/2 mango
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 250 ml kokosmælk
  • 1 dl chia frø

Instructions

1

Start med at blende banan, mango, kokosmælk og vanilje.

2

Når det er en cremet masse tilsæt da chia og rør godt rundt.

3

Put massen i en beholder med låg på og sæt i køleskabet minimum 1 time.

Notes

Den på billedet er med chiagrød i bunden, musil, græsk yoghurt og et par brombær.

 

Det kan absolut anbefales at sætte chiagrøden sammen med musli, lidt yoghurt eller noget frugt. Det giver en langt bedre smagsoplevelse at der er lidt forskellige smage og tekstur. Plus synes også det ser mega godt ud 😛

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Hirse og boghvedegrød med banan

hirse og boghvedegrød med banan

Det smager overraskende godt!

Denne grød er en skøn gluten-fri start på dagen med masser af smag og den tager ingen tid at lave. Det er hirse og boghvedegrød med banan, så du behøver ikke at tilsætte sukker.

Den er godkendt af mor og Nor. Vi fik den begge 2 til morgen og var meget tilfredse.

 

Hirse og boghvedegrød med banan

Print Recipe
Serves: 1 person Cooking Time: 10 min

Ingredients

  • 1/2 banan
  • 20 g hirseflager
  • 20 g boghvedeflager
  • 2,5 dl vand
  • lidt salt

Instructions

1

Mos bananen med en gaffel.

2

Put hirse, boghvede, salt og vand i en gryde sammen med banan.

3

Lad retten koge ind til grøden har ønsket konsistens.

4

Mikro:

5

Mos bananen og i en skål blandes alle ingredienser rigtig godt sammen.

6

Sættes i mikroen ved middel/høj varme i ca 2 min.

 

Denne grød passer rigtig godt sammen med min Aronia og æble kompot.

aronia kompot ved siden af min hirse og boghvedegrød med banan

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Bagt havregrød – med æble og kanel

bagt havregrød

Bagt havregrød smager så godt!

Det smager lidt af æble tærte. Denne bagte havregrød er lidt krydret da der er kardemomme, muskatnød og kanel i. Det revet æble er med til at give det en dejlig rund smag. Den perfekte morgenmad på en stille og rolig søndag.

Denne morgenmad er simpelthen skøn. Den skal have en lille time i ovnen så den passede perfekt til vores søndag. Da jeg stod op og lavede den mens de andre sov. Så kunne jeg vække dem med bagt havregrød med æble og kanel. Der er kun tilsat kokos sukker og den kan nemt gøres vegansk. Ved at udskifte æg med hørfrø æg og mælk med plante mælk.

Det kan godt være at overnight oats er godt men denne morgenmad er jeg helt vild med. Det er ikke sidste gang vi laver den.

Nor på 8 måneder spiste godt med også. Dog hvis det er til mindre børn vil jeg fjerne saltet.

Det kan anbefales med lidt creme fraiche eller græsk yoghurt til hvis du lige rører lidt vanilje bliver det kun bedre.

bagt havregrød

Bagt havregrød - med æble og kanel

Print Recipe
Serves: 4 personer Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 3 revet æbler
  • 175 g havregryn
  • 3 æg (for vegansk version brug hørfrø æg)
  • 5 dl mælk (eller plantemælk)
  • 3 spsk kokos sukker
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1/2 revet muskatnød
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk vanilje pulver (ikke sukker)
  • lidt kokosolie

Instructions

1

Tænd ovnen på 180 grader.

2

Put alle ingredienserne i en skål og rør godt rundt.

3

Pensle et fad med kokosolie og hæld dejen i fadet.

4

Bages i ovnen i 40-50 min eller ind til det er gylden på toppen

 

Nu når du er nået helt til bunden vil du så ikke dele min opskrift?

Det gør du lige under her.

På forhånd tak og håber du får en dejlig dag 🙂

Æblegrød en almindelig og en med Amaretto

Æbler i sort baggrund

Æbler

Æbler i sort baggrund

Æbler i min håndvask

Nor og jeg var på æblerov (vi havde fået lov) hos naboerne og fik plus minus 1-2 kg æbler. Det var ikke alle der var lige gode nogle havde fået lidt tæsk af at falde ned fra træet. Så de ville være perfekte til æblegrød.

For at gøre arbejdet nemmere så brugte jeg min æbledeler 😉

 

Æblegrød den almindelige opskrift

1 kg æbler +/-

1 vaniljestang

1,5 – 2 dl vand

100g sukker +/-

 

Start med at skrælle æblerne og skær dem i mindre stykker. Find en gryde (gerne 5L eller større) put æblestykker i. Flæk vaniljestangen og brug lidt at sukkeret til at skille vaniljekornene godt ad. Herefter putter du også det i gryden sammen med vaniljestangen (for ekstra smag). Så tilsætter du vandet og sukkeret. Begge ting kan du justere lidt på alt efter hvad du skal bruge æblegrøden til og hvad du bedst kan lide.

Du koger æblegrøden i 5 min med låg og derefter ca 10 min hvor du rører lidt i grøden.

Æblegrød med Amaretto

1 kg æbler +/-

1 vaniljestang

1 dl vand

100g sukker +/-

1 dl Amaretto

Start med at skrælle æblerne og skær dem i mindre stykker. Find en gryde (gerne 5L eller større) put æblestykker i. Flæk vaniljestangen og brug lidt at sukkeret til at skille vaniljekornene godt ad. Herefter putter du også det i gryden sammen med vaniljestangen (for ekstra smag). Så tilsætter du vandet og sukkeret. Begge ting kan du justere lidt på alt efter hvad du skal bruge æblegrøden til og hvad du bedst kan lide.

Hvis du vil bevare alkoholen i grøden skal du vente med at tilsætte Amarettoen til efter grøden er færdig med at koge, men skal den spises af børn, gravide eller ammende så skal Amarettoen i mens grøden koger. Du får lidt af smagen og alkoholen bliver kogt ud.

Du koger æblegrøden i 5 min med låg og derefter ca 10 min hvor du rører lidt i grøden.

img_0960