Om Nor’s mor

Velkommen til min lille madblog Nor’s mor

Siden er til dig der elsker mad med masser af smag. Dig der gerne vil prøve nye ting. Dig der gerne vil prøve nye sunde ting. Dig som også elsker kage. En af de ting jeg lever efter er:

Alt med måde.

Til det med bloggen, så fik jeg en kommentar om at alt jeg laver smager godt. Nej langt fra. Jeg har mange nye ting jeg prøver som ikke kommer på bloggen da det ikke helt fungere (endnu) eller fordi jeg ikke bryder mig om det.

F. eks. selvom jeg er voksen så er koriander og mig ikke super gode venner, så der er ikke mange opskrifter med koriander på bloggen.

Min mad er eksperimenterende og nogen gange lige så tosset som mig. Jeg er langt fra perfekt og mit hjem ser ikke perfekt ud. Jeg er ikke super mor! Jeg er okay god til at tage billeder og lave mad, men jeg kan sagtens have nattøj og uglet hår imens. Det er bare ikke det billede jeg ligger på fb eller instagram. Fordi jeg regner med, i ikke gider at se mig i nattøj. Min passion er at lave mad og det har jeg gjort/prøvet på siden jeg var en lille pige.

Der er en lille historie med mig der prøver på at lave noget mad mens min mor tog en lur, oooog min mor vågnende til et røgfyldt køkken. Panden var ødelagt og jeg fik skæld ud, men det har ikke stoppet mig endnu…

Hvorfor?

Så jeg lavede denne blog da jeg så en mulighed for at dele mine opskrifter. Ikke grundet et økonomisk motiv. Det ville være pænt dumt hvis man antog det pt. havde nogen form for økonomisk gevinst. Hvis det var tilfældet havde jeg reklamer over hele bloggen, alle ingredienser var med links til køb og havde taget langt mere for min lille E-bog.

Men det har jeg ikke og det gør jeg ikke.

Men det betyder ikke at jeg skal håndtere den måde jeg driver Nor’s mor på, dumt eller ødelægge det for mig selv senere hen. Det er til tider stille på bloggen. Det er fordi jeg har et fuldtidsjob ved siden af og har en familie at tage mig af. Ved hjælp af at kunne planlægge opslag og indlæg gør jeg livet nemt for mig selv. Men der kommer også situationer hvor jeg er presset og ikke har tid. På længere sigt ville det være lækkert at kunne leve af at dele opskrifter og lave mad. Men det er ikke min drøm lige nu. Dog vil mad altid være min passion. Derfor handler min drøm også om mad bare på en anden måde.

 

Om Nor’s mor

Jeg har boet i Aarhus det meste af mit liv og er for et par år siden flyttet lidt uden for Horsens. Hvor vi har mark i baghaven og 1 km til skoven. Mit arbejde / studie er i Århus så der er min hverdag stadigvæk. Min familie bor i LA så der vil nok også være mad inspireret derfra.

Jeg kan rigtig godt lide ideen om en blog hvor man deler informationen hvis du prøver nye ting så del dem. Jo mere vi deler vores viden jo længere kan vi alle sammen nå. Når det så er sagt, så ønsker jeg på ingen måde at virke belærende men ønsker mere at dele mine erfaringer.

 

Hvis du ønsker at komme i kontakt med mig så skriv til info@norsmor.dk

Følg mig gerne på Instagram  eller Facebook der er link på forsiden og hvis du trykker på instagram eller søg på Nor’s mor  😉

Link til min E-bog om babymad finder du her.

Tak til de nye og de gamle

Håber oprigtig at i kan lide mine opskrifter og min mad, tager gerne imod konstruktiv feedback og forslag.

Jeg er meget taknemmelig for alle dem der fulgte med fra starten og alle dem der lige er kommet til.

Mvh Nor’s mor

 

Rettigheder til billederne

Alle billederne er mine (medmindre andet er nævnt) og hvis du ønsker at bruge dem skal du kontakte mig.

Mine billeder er beskyttet af copyright hvis du bruger mine billeder uden tilladelse vil du modtage en faktura. Hvis de er brugt til kommercielt formål sendes der en faktura med timeløn og 100% vederlag.

Jeg ligger mange timers arbejde i min blog og vil være rigtig ked af det hvis det bliver brugt uden min tilladelse.

Nor's mor billeder