Oliven olie kage – sødt og salt

oliven olie kage

Dette er ikke en typisk “dansk” kage

Denne lækre oliven olie kage er lidt anderledes men blandingen af det salte, det søde og oliven olien er en fantastisk blanding. Så skøn til en kop kaffe.

Denne oliven olie kage er en italiensk kage. Kagen er kendt for sin næsten bløde tekstur og kraftfulde smag. Selvom du plejer at bage med smør i dine kager så synes jeg absolut du skal prøve at bage denne skønne sag.

Efter kagen er bagt drysses den med flormelis og salt for at give endnu mere smag til kagen.

Nu begynder det vilde at melde sig, der er ingen bagepulver i denne kage. Du kan nemt tilsætte det ca 1,5 tsk. Men det behøves ikke da man pisker æggehviderne til en margens.

Brug en god oliven olie, jeg kan kun anbefale Det Italiensk køkkens oliven olier. Og balsamico’er men til andre opskrifter….

oliven olie kage

Prøv at spise denne kage med friske jordbær, det er en den vildeste smagsoplevelse.

 

Print Recipe
Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 5 æggehvider
  • 4 æggeblommer
  • 1 tsk vanilje
  • 310 g oliven olie
  • 225 g hvedemel
  • 225 g rørsukker
  • 50 ml citron saft
  • Lidt revet citron skal
  • 1 knivspids salt
  • lidt smør til kage formen
  • 20 g flormelis
  • 1 knivspids salt.

Instructions

1

Tænd ovnen på 160 grader.

2

Rør æggeblommer sammen med halvdelen af sukkeret. Tilsæt citronsaften og skal. Hæld melet i lidt af gangen.

3

Hæld lidt af oliven olien i og rør godt rundt. Tilsæt resten olien mens du rører rigtig godt rundt. Du kan fornemme for dejen når den har optaget olien.

4

Pisk æggehvider og 1 knivspids salt til de begynder at få hvide toppe, herefter tilsættes resten af sukkeret gradvist.

5

Sæt papir i bunden af en springform og smør den med lidt smør eller olie, drysses med mel.

6

Olie dejen og æggehviderne blandes sammen med en dejskraber. Rør forsigtig rundt ind til dejen har en ensartet farve. Hæld dejen i springformen og sæt den i ovnen.

7

Bages i ovnen i 45 min.

8

Når kagen er kølig drysses den med flormelis og fint salt.

 

Obs. kagen er meget blød så den skal ikke rykkes for mange steder hen uden den falder fra hinanden.

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.