Den bedste lasagne – hjemmelavet og fantastisk

lasagne

Lasagne gør alle glade.

Denne lasagne smager så godt at min lille bror ønsker sig den i fødselsdagsgave. Masser af smag og nemt at lave en stor portion.

Lasagne og jeg går langt tilbage. Det er en familie og børne klassiker, jeg har endnu ikke mødt et barn som ikke elsker denne ret eller min version af den. Det er bare den bedste lasagne fordi den er lige en tand sundere og den smager fantastisk!

Lasagne kommer oprindeligt fra Italien og er blevet adopteret af danskerne i en gang i 80-90’erne. Hvilket jo er meget naturligt da vi elsker alt i lag 😛  hvem sagde lagkage?

Denne version ligger meget tæt på den originale udgave men der er lige en tand flere grøntsager i. Du kan i bund og grund selv prøve dig lidt frem alt efter hvilke grøntsager du gerne vil have i. Denne udgave fungere rigtig godt her i huset.

Gør børnene glade og giv din samvittighed lidt ro med denne lækre sag.

lasagne

Print Recipe
Serves: 6 personer

Ingredients

  • 2 løg fint hakket
  • 2 fed hvidløg fint hakket
  • 50 g bacon
  • 3 revet gulerødder
  • 300 g champignoner skåret i skiver
  • 400 g hakket oksekød
  • 150 ml rødvin
  • 2 dåser flået hakket tomater
  • 1 tsk oregano
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • -
  • 1 spsk smør
  • 1,5 spsk mel
  • 4 dl mælk
  • 20 g parmesan
  • lidt revet muskatnød
  • -
  • Lasagneplader
  • 200 g ost

Instructions

1

Tænd ovnen på 180 grader

2

Start med at lave kødsaucen.

3

Steg løg og hvidløg i en mellemstor gryde.

4

Tilsæt bacon og lad det blive lidt gyldnet.

5

Put gulerødder og champignoner i gryden.

6

Herefter tilsættes oksekød.

7

Når oksekødet er næsten brunt tilsættes rødvin.

8

Hæld de 2 dåser tomater i saucen.

9

Tilsæt oregano, salt og peber.

10

Lad saucen koge videre imens du begynder på den hvide sauce.

11

I en lille gryde smeltes smøret.

12

Tilsæt mel og lad det stege i gryde.

13

Herefter tilsættes der gradvis mælk, mens der røres rigtig godt rundt.

14

Kog saucen op under omrøring.

15

Put muskatnød og parmesan i saucen.

16

Find et stort fad klar.

17

Fordeles således kødsauce, lasagneplader, kødsauce, hvid sauce og gentag ind til der ikke er mere men sørg for at slutte med den hvide sauce.

18

Til sidst puttes der ost på toppen og fadet sættes i ovnen i 25 min.

Notes

Serveres med salat.

lasagne

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply