Browsing Category

Salater

Sommer salat – appelsin, avokado

sommer salat

Gør dig glad og mæt

Denne salat er den perfekte sommer salat den har masser af smag og den mætter godt. Det er den perfekte måde at fejre sommeren eller bare lidt tidlige sommerfornemmelser.

Du har fundet et spot hvor solen skinner, du hører fuglene i baggrunden og du spiser denne sanselige sommer salat. Det er sgu da skønt.

Denne salat er helt fantastisk god blanding af det sure/søde appelsinen, det cremet fra avokado og det friske fra salaten. Jeg er generelt ret glad for frugt og bær i mine salater, det giver mere smag og gør kedelige salater til en oplevelse.

Denne salat er perfekt til sommer aftenerne på terrassen med et glad hvidvin til.

En lille smule balsamico glaze på toppen gør den kun bedre.

Sommer salat med appelsin, avokado og kylling

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 25 min

Ingredients

  • 1 kyllingebryst
  • 1 håndfulde rucola salat
  • 1 hjertesalathoved
  • 1 appelsin
  • 1 avokado
  • 1/2 rødløg
  • ca 30 g pinjekerne
  • lidt oliven olie
  • salt og peber
  • lidt hakket basilikum

Instructions

1

Steg kylling og lad det gerne hvile i 5 min.

2

Vask og hak hjerte salat.

3

Vask rucola.

4

Skær skrællen af appelsinen og skær den i skiver.

5

Fjern sten og skræl fra avokado, skær den derefter i skiver.

6

Hak rødløget fint.

7

Skær kyllingen i skiver eller mindre stykker.

8

Saml salaterne i en skål, put herefter kylling, rødløg, avokado og appelsin på.

9

Drys pinjekernen og oliven olie på.

10

Giv salaten lidt par drys salt og peber.

11

Put basilikum på til sidst.

sommer salat

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram, eller på fb.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Hvis du deler mit indlæg / opskrift vil du gøre mig så glad og det er bare et lille klik.

Lun kålsalat med sød kartoffel og blåbær

kålsalat

Det er nok den bedste salat jeg længe har lavet!

Den smager absurd godt og er fyldt med så mange lækre sager! Denne kålsalat giver en god mavefornemmelse og en god samvittighed!

Den er lynhurtig at lave og kræver ikke de store evner i et køkken.

kålsalat

Sød kartoffel til at give salaten lidt sødme og grønkål med det lidt bitre (dog er det minialt da den er stegt), æble og blåbær til at friske det hele op. Dertil lavede jeg en avokado dressing og den blanding var fuldstændig mindblowing. Bedste salat jeg længe har lavet og den skal laves så ofte fremover.

kålsalat

 

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 20 min

Ingredients

  • 1 sød kartoffel skrællet og hakket i små stykker
  • 1 tsk olie
  • 1/2 æble hakket i små stykker
  • 200 g grønkål hakket i små stykker
  • 20 g græskar kerner
  • 20-30 blåbær

Instructions

1

På en stor pande steges den søde kartoffel.

2

Når de små stykker bliver gyldne tilsættes grønkålen.

3

Efter 4-5 min med høj varme tages grønkål og sød kartoffel af og puttes i en skål.

4

Rist græskarkernerne på panden.

5

I skålen tilsættes æble og blåbær.

6

De varme græskarkerner kommes på til sidst.

Notes

Spis den med min fantastiske avokado dressing!

 

Kan kun anbefale du laver min avokado dressing til det er en vild blanding!

 

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Lun blomkål salat

blomkål salat

Varm og mættende blomkål salat!

Denne blomkål salat er dejlig spicy så du kan få varmen og den mætter helt fantastisk. Ovnbagte løg giver en god smag til kikærterne og til blomkålen.

I den kolde vinter tid er denne salat et must! Den sørger for at du får varmen og holder dig godt mæt!

Smagen fra de ovnbagte løg giver en tilpas sødme til kikærterne og den røde peber sørger for at den ikke bliver alt for tung.

Der er masser af protein og fibre i kikærter så det sikre din mave forbliver sund og glad!

Kikærter fåes i 2 udgaver i en dåse version og i tørret version. Jeg er simpelthen for dovn til at købe de tørre, de skal nemlig ligge i blød i 12 timer og skal derefter koges. Dåse version skal du bare åbne. For bare 5 år siden var det næsten umuligt at finde allerede kogte kikærter men pga. blandt andet vegetar og veganer bevægelserne er det bliver langt mere tilgængeligt.

 

Du kan give denne salat endnu mere varme ved at tilsætte en chili sauce lige inden servering.

 

blomkål salat

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 30 min

Ingredients

  • 2 løg
  • 1/2 blomkål
  • 1 tsk chili olie
  • 1 tsk bbq krydderi
  • 1/2 dåse kikærter
  • Salt og peber
  • 1 rød peber

Instructions

1

Tænd ovnen på 180 grader.

2

Løg og blomkål skæres i mellem størrelse stykker.

3

Derefter vendes de i olie, bbq kydderi, salt og peber.

4

Bages i ovnen i 20 min.

5

I en mellem skål tilsættes kikærter og fint hakket rød peber.

6

Blandes med de varme grøntsager fra ovnen.

Notes

Pyntet med persille og løgspirre

 

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Protein salat – perlebyg og edamame bønner

protein salat

Fyldig protein salat med masser af lækre ingredienser.

Denne protein salat er fyldt med masser af smag, protein og fibre. Spidskål, perlebyg og edamame bønner er hoveddelen af denne lækre vinter salat.

Det er den første opskrift i 2018 og alle er startet på slankekur.

Men ikke her i huset her forsætter vi den sunde normale hverdag med denne salat. Den har et ret højt protein indhold og har masser af fibre. Lige hvad man har brug for i starten af året og en god start på det nye og den nye slankekur.

Eller bare har en sund hver dag 😛

 

Ingredients

  • 1/2 fint hakket spidskål
  • 150 g kogte edamame bønner
  • 100 g kogte perlebyg
  • 1/2 fint hakket rødløg
  • 2 spsk god oliven olie
  • 1 tsk æbleeddike
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids frisk kværnet peber

Instructions

1

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål.

2

Rør godt rundt.

Notes

Denne salat kan nemt piftes op med lidt mango eller lidt æble stykker.

 

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Spiralizer salat med peanut dressing

spiralizer salat

Så sundt og lækkert!

Denne spiralizer salat er en skøn blanding af masser af friske grøntsager, den er frisk og har crunch.

Efter et par uger hvor jeg er ved at falde tilbage i de gamle mønstre med mindre sunde vaner. Så er det tid til at ruske op i min selv og huske hvorfor jeg gerne vil tabe mig /holde vægten.

Jeg vil gerne kunne være en aktiv mor for min søn og jeg vil gerne holde i så lang tid som mulig.

Hvad er din motivation?

Derfor er det tilbage til grøntsager og magert kød. Det er tilbage til hjemmelavet måltider med gode råvarer og det er tilbage til mere vand. Ingen af de her ting sker overnatten. Men er en laaaaangsom process hvor jeg hver dag prøver at sige til mig selv at jeg skal være lidt sundere end i går.

Så i dag husker jeg mig selv på flere grøntsager og mere vand.

For mig er det at spise en visuel ting, jeg elsker når mine måltider er fyldt med farve. Det er også en god måde at sikre sig variation i sin kost.

spiralizer salat

Print Recipe
Serves: 3-4 personer

Ingredients

  • 1 squash
  • 1 agurk
  • 3-4 gulerødder
  • 2-3 peber
  • 1 rød løg
  • .
  • 1 spsk peanut butter
  • 1 spsk risvinseddike
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk fiskesauce
  • 1 spsk soja sauce
  • 1 spsk citron saft
  • 1 knivspids salt

Instructions

1

Start med at lave dressingen.

2

Fjern skræl fra hvidløg.

3

Put alle ingredienser i en blender og blend.

4

Fjern kerner og toppe på peber.

5

Fjern skrællen på løget.

6

Alle grøntsagerne skal igennem spiralizeren.

7

Put dem i en stor skål og hæld dressing henover.

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Salat med grillet abrikos og brombær

Salat med grillet abrikos og brombær

En sund og lækker smagsoplevelse – og det er bare en salat.

Denne sensommer salat med grillet abrikos og brombær smager så skønt. Hjemmelavet brombær glaze og det søde fra abrikoserne er en perfekt blanding.

Denne salat med grillet abrikos og brombær blev lavet som en tøm mit køkkenagtig opskrift. I vores lille by er der en der sælger frugt og grøntsager fra egen have og der købte jeg disse skønne abrikoser.

Derudover så var jeg ude at plukke brombær i går hos en gård i Skjold som giver der overskudsfrugter væk. Så det ikke går til spilde. Det er virkelig god stil! De findes på facebook og på instagram . Så hvis du bor i nærheden af Horsens så synes jeg du skal følge med 🙂

Men tilbage til salaten, med masser af abrikoser, brombær og en nylavet brombær glaze, så kunne det jo kun blive denne salat der kom frem.

Salat med grillet abrikos og brombær

 

Ingredients

  • 2 kyllingebryster
  • 2 hjertesalater
  • 1 avokado
  • 5 abrikoser
  • 1 håndfuld brombær
  • 30 g pinjekerne
  • 1/2 halvt løg
  • lidt basilikum
  • 20-30 g parmesan
  • 2 spsk af tykke del af brombær glazen
  • 2 spsk oliven olie
  • salt og peber

Instructions

1

Vask og rens alle frugterne og salaten.

2

Skær salaten.

3

Bland i en lille skål 2 spsk af den tykke del af glazen, sammen med oliven olie, salt og peber.

4

Grill/steg kyllingebrysterne og lad dem hvile når de er færdigstegte.

5

Del og fjern stenene fra abrikoserne.

6

Grill dem kun ganske kort 3-4 min på en meget varm grill.

7

Læg salaten i et fad.

8

Hak løg fint.

9

Brun pinjekerne på en pande Obs. hold godt øje, det kan gå hurtigt.

10

Skær avokadoen i skiver.

11

Skær kyllingebrysterne i skiver.

12

Saml salaten ved at ligge det skåret kylling samlet, derefter abrikos ved siden af, så brombærrene ved siden af.

13

Læg avokado, løg og pinjekerner på en tom "plads".

14

Drys med parmesan og basilikum.

15

Servere med brombær dressingen.

Brombær glaze

Opskriften på brombær glaze er her

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive så glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Ahi poke bowl – tun poke bowl

ahi poke bowl

Hvis du er vild med spicy tuna så bliver dette din nye livret.

Åhhh det smager så godt. Blandingen af den spicy tun, den cremet avokado og den let syrlige sushi ris gør denne ahi poke bowl giver din smagsløg en heftig omgang kærlighed.

Denne ret stammer fra Hawaii, fordi de første bebor oprindelig stammer fra Asien, har Hawaiis madkultur lette toner af det Asiatiske køkken. Denne poke bowl er et typisk eksempel. Ahi betyder tun og er den typiske måde man laver poke bowl. Men den næste opskrift jeg tror jeg ligger op bliver en lakseversion.

Jeg har valgt at lave en spicy tun, ahi poke bowl fordi jeg synes blandingen af den rå tun og chili smager fuldstændig fantastisk.

Husk at alt fisk du spiser rå skal være frosset ned i 24 timer ved minus 18 grader.

I opskriften står der at du skal vaske risene og hvis du ikke har hørt om det før så lyder det lidt tosset. Men du får alt bedre ris. Du kan nemt lave risene når da de er bedst når de ikke er helt varme.champagne

 

Print Recipe
Serves: 2 personer

Ingredients

  • 2 spsk soja
  • 1 spsk risvins eddike
  • 200-250 g rå sushi tun
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1/2 tsk chili flager
  • 2 spsk mayo
  • 1 tsk sriracha chili sauce
  • 200 g sushi ris
  • 4 dl vand
  • 2 spsk risvins eddike
  • 1 spsk sukker
  • 2,5 avokado

Instructions

1

Vask ris 3-4 gange og lad dem stå i vand i min-15 min.

2

Dræn ris, og kog risene med 4 dl vand.

3

Når risene koger, sluk for varmen og sæt låg på og lad hvile i 10 min.

4

Bland soja, risvins eddike, sesamfrø og chiliflager.

5

Skær tunen i små stykker og bland det med sojablandingen i en skål.

6

Dæk med film eller låg og sæt i køleskabet i minimum i 15 minutter.

7

Tilsæt risvineddike og sukker når risene har stået og kølet i 10 min.

8

Bland mayo og og sriracha.

9

Tag tun blandingen ud og hæld det overskydende soya sauce ud.

10

Bland chili mayo med tun blandingen.

11

Skær avokado i tern.

12

Anret først med ris så avokado og til sidst tunblanding.

Notes

Toppingen er lidt løg spirer og lidt fint hakket rød peber.

ahi poke bowl

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Spidskålssalat med mango og rødløg

Spidskålssalat med mango

Den er god nok, det smager faktisk fantastisk.

Denne spidskålssalat med mango er overraskende god! Ved godt at mange er ikke super gode til rå kål men olien og mango gør kål blød og mild i smagen.

Denne salat er en jeg har lært at lave af min reservemor i Storevorde ved Aalborg. Hun har lært at lave den på et yoga kursus i Grækenland. Så den har været lidt undervejs 😛 Men den er simpelthen så lækker og så frisk, at jeg spiser den til morgenmad ind imellem…

 

Min mands reaktion da jeg fortalte ham vi skulle have denne salat til frokost var “nej vel”. Han er også kendt for at have NEJ hatten på. Efter at han så havde smagt salaten blev det til, “ej den var faktisk god”. Der er jeg helt enig!

 

Eftersom vi går ind i kål sæsonen er det jo et perfekt tidspunkt at dele denne opskrift. Spidskål er den perfekte begynder kål. Den er lidt mildere i smagen og lidt finere i teksturen.

Spidskålssalat med mango

Print Recipe
Serves: 2-4 personer

Ingredients

  • 1 lille spiskål
  • 1 lille mango
  • 1 rødløg
  • 1/2 rød peber
  • 2 spsk oliven olie
  • Salt og peber

Instructions

1

Hak spidskål fint.

2

Skær mango i små tern.

3

Hak rødløget fint.

4

Skær peber i små stykker.

5

Bland spidskål, rødløg og mango i en skål.

6

Put oliven olie og salt og peber i.

7

Vend det hele godt rundt.

8

Tilsæt til sidst rød peber.

 

Hvis du laver min opskrift så tag et billede og tag mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Bagt kylling med salat

bagt kylling

Det smager som fried chicken.

Masser af crunch og masser af smag er hvad denne bagt kylling har. Der er dog hverken brugt mel eller rasp. Men en masser krydderier og lidt nødder.

Hr baby sover. Vi er alene hjemme så det betyder stilhed og arbejdstid. Så tager lige så lang tid foran computeren som overhovedet muligt. Efter 3-4 sygedage er det nu tid til at indhente det jeg ikke har nået.

Mit nye “helsemål” for denne uge og for næste er at drikke mere vand, mindre kaffe. Spise flere grøntsager og fibre.

Opskriften er skabt fordi jeg havde vildt meget lyst til fried chicken. Generelt havde jeg bare lyst til at spise alt usundt så derfor blev denne lille sag lavet. Synes helt klart du skal prøve at lave den næste gang du “bare” skal have kylling.

 

Print Recipe
Serves: 2 personer

Ingredients

  • 2 spsk mandelmel
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1 tsk sorte sesamfrø
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk frisk kværnet peber
  • 2 kyllingebryst
  • 1 æg
  • 1 spsk smagsneutral olie

Instructions

1

Tænd ovnen på 185 grader.

2

Bland alle krydderierne, sesamfrø og mandelmel godt sammen.

3

Rens kyllingebryst med en kniv.

4

Smør et fad med olie.

5

Pisk et æg sammen og vend kyllingebryst der i.

6

Vend derefter kyllingebryst i krydderi og sesam blandingen.

7

Læg kyllingen i fadet og sæt fadet i den 185 grader varme oven.

8

Steg kyllingen i 20-25 min alt efter størrelse.

Notes

Salaten består af salatblade, tomater, blåbær og pinjekerner. Men en enkelt vinaigrette til af hindbær balsamico, hindbær moset, honning, salt og peber.

 

Hvis du laver min opskrift så tag et billede og tag mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Avokado creme – super let og lækker

avokado creme

Smager helt fantastisk

Om du bruger denne avokado creme til snack stave, til nachos eller til en salat så bliver dine smagsløg glade.

Den er helt super til snack med et par stave rød peber, gulerod og agurk. Men den er også rigtig fin til en omgang nachos, taco eller wraps. Den er så let at lave og selvom det virker simpelt er det bare så fantastisk velsmagende.

avokado creme

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 5 min

Ingredients

  • 2 avokadoer
  • 1/2 lime
  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 fed hvidløg
  • salt

Instructions

1

Fjern skræl og sten fra avokado.

2

Mos med med en gaffel i en skål og pres hvidløg i.

3

Tilsæt creme fraiche og saften fra lime.

4

Rør godt rundt.

Notes

Smager endnu bedre hvis den får lov til at stå i en halv time.

 

Lav denne avokado creme sammen med sød kartoffel nachos

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Blomkål og broccoli sommer salat – med urter fra haven

Blomkål og broccoli sommer salat

Sommerklar?

Blomkål og broccoli sommer salat er virkelig skøn. Med masser af lækre krydderurter fra haven, dejlig oliven olie og en lille smule smør.

Egentlig var det fordi jeg havde lyst til en kartoffelsalat, men synes måske lige jeg skal passe lidt hvor mange kalorier jeg indtager. Så derfor blev det til denne helt fantastiske salat. Den bliver så god til grill retter og især til fisk.

Tog derfor nogle af de tidlige krydderurter fra haven og lidt lækker olie. Det kan man da kun blive glad af.

Nu vi snakker om haven skal jeg jo lige blære mig. Den står allerede super flot jeg har masser af flotte tulipaner.

Mine blomster

Mine krydderurter står allerede flot, mine tomater er sat ud, mine salater er ved 5-10 cm og der er dejligt grønt (og gult fra mælkebøtter).

 

Blomkål og broccoli sommer salat

Print Recipe
Serves: 4 personer Cooking Time: 15 min

Ingredients

  • 1 broccoli
  • 1 blomkål
  • 20 g smør
  • 3 spsk oliven olie
  • 4 forårsløg
  • 1 bundt dild
  • 3 spsk hakket persille
  • 2 spsk dild
  • 1/2 tsk salt
  • lidt peber

Instructions

1

Hak bromkål og broccoli hakkes i små buketter.

2

Kog dem ind til de er møre.

3

Hæld vandet fra og blomkål og broccoli hældes i en skål.

4

Put smør sammen med det varme blomkål og broccoli.

5

Fjern yderste blad fra forårsløg og rengør.

6

Hak urter og forårsløg.

7

Put olie, urter, forårsløg, salt og peber i skålen og rør godt rundt så alt er vel fordelt

Blomkål og broccoli sommer salat

Varm sommer salat

Varm sommer salat

Masser af lækre grøntsager og masser af smag

Fik faktisk inspiration til denne varm sommer salat da jeg stod og lavede baby mad til Nor.

Der er rigtig meget smag i denne salat og er ikke din typiske blad salat. De bagte hvidløg og den kolde cremet feta giver virkelig denne salat et kulinarisk løft. Balancen mellem det kolde og varme er altid lækkert. Grøntsagerne har fået lidt krydderier så det er en rigtig god smagskombination. Du kan sagtens grille grøntsagerne på grillen og derefter skære dem i stave det vil næsten kun gøre opskriften endnu bedre.

 

Varm sommer salat

Print Recipe
Serves: 2 Cooking Time: 45 min

Ingredients

  • 3 søde kartofler
  • 4 gulerødder
  • 1 squash
  • 2 røde peber
  • 1 helt hvidløg
  • 2 spsk oliven olie
  • 1 spsk solsikke oli
  • 1/2 tsk oregano
  • 1/2 tsk timian
  • 1/2 tsk rosemarin
  • 50 g feta
  • 20 g pinje kerner
  • lidt persille til pynt

Instructions

1

Tænd ovnen på 200 grader. Skræl gulerødder og søde kartofler derefter skæres de i stave.

2

Put grøntsagerne i en pose eller skål sammen med 1 spsk oliven olie og 1 spsk solsikkeolie og krydderurterne (gem posen). Slå en lille knude på posen og fordel olien på grøntsagerne. Ryst-'a-pose. Skær toppen af hvidløget og pak den ind i sølv papir.

3

Put grøntsagerne på en bageplade med bagepapir eller silikonemåtte, sæt hvidløget i hjørnet. Put pladen i oven i 20 min

4

I mens fjerner du kerne fra de røde peber og skær dem i stave. Skær squashen i stave. Put sqaush og rød peber i posen sammen med den sidste spsk oliven olie og fordel.

5

Når gulerødder og søde kartofler har fået 20 min i ovnen. Puttes squash og rød peber på samme bageplade. Bland det lidt sammen med en spatel. Det skal ca have 10-15 min efterfølgende alt efter hvor store stave du har skåret så smag på en sød kartoffel og se om de er færdige.

6

Rist pinjekerne på panden til de er gyldne. Hak persille og smuldre fetaen.

7

Når grøntsagerne er færdigbagte ligges de på et fad, hvidløget presses og alle de bløde fed ligges oven på. Drys fetaen, pinjekerner og persille på toppen.

 

Vi fik et stykke grillet fisk til sammen med en kold creme fraiche sauce med estragon.

Drik denne sommerdrink med salaten.