Browsing Category

Jul

Morgengrød der smager af brunkager

jule morgengrød

Lad os lige stoppe op og se den overskrift igen.

Jeg elsker brunkager, men hader at blive tyk. Derfor har jeg lavet denne fantastiske morgengrød så du får det bedste af 2!

Det er absolut ikke sidste gang jeg laver min jule morgengrød.

Alle krydderierne giver simpelthen en fantastisk smag og masser af varme. Den er så perfekt til den kolde vintertid.

Vores familie opskrift på brunkager er ret kendt blandt venner og familie den er nemlig den bedste jeg til dags dato har smagt. Defor da jeg skulle lave morgenmad i morges og havde lyst til at spise brunkager til morgenmad. Nu tænker du “Ej da ikke kage til morgenmad”. Jo jeg vil gerne spise kage til morgenmad hver dag.

Nåh men da det ikke er super sundt eller noget jeg bliver tynd af, er det jo ikke en holdbar løsning. Så derfor brugte jeg krydderierne fra brunkagerne til denne morgengrød. I stedet for brun farin og sirup fik den lidt kokos sukker.

Jeg var rigtig slem i dag så den fik lige en lille øko smør klat.

jule morgengrød

Glutenfri udgave: skal du bare bruge kun hirse og fjerne havregrynene.

Vegansk: Du spiser bare, i stedet for smør vil jeg måske bruge lidt mandelsmør.

jule morgengrød

Print Recipe
Serves: 1 person

Ingredients

  • 1 dl havregrød (plus/ minus svarer til en håndfuld)
  • 2 spsk hirse flager
  • 2,5 dl kogende vand
  • 1 tsk kokos sukker (måske en stor)
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 knivspids nelliker
  • 1 knivspids kardemomme
  • lidt salt

Instructions

1

Put alle ingredienserne i en gryde.

2

Lad det koge op.

3

Når grøden er så tyk eller tynd som du synes den skal være så tager du den af varmen og spiser den.

 

Hvis du laver min opskrift så ville jeg blive glad hvis du tog et billede og taggede mig på Instagram.

Tak fordi du gad at læse med 🙂

Du må meget gerne dele min opskrift hvilket du nemt kan gøre herunder.

Verdens bedste brunkager!

Palles brunkager

Min bedstemor er verdens sejeste kvinde. Hun var alene mor og arbejdede fuldtid som sygeplejerske. Hun har rejst hele verden rundt (hun var på ferie i en måned i Iran i en alder af 65). Det er hende jeg har fået denne brunkage opskrift af.

Hvordan min bedstemor har fået opskriften er et rigtig juleeventyr (eller næsten). Min bedstemor var på arbejde juleaften og kørte ud til patienter. Hun kom ud til en ældre herre som hed Palle. Palle havde været bager hele sit liv og han spurgte min bedstemor om hun ikke havde en familie hun skulle være sammen med. Min bedste svarede hun havde en datter som hendes mor passede. Palle spurgte om min bedste havde bagt julekager i år. Hvorefter hun svare at du ikke er så god til at bage eller lave mad. Palle fandt denne opskrift frem til hende og sendte hende ud af døren med beskeden om at nu kunne hun bage de bedste brunkager. Hvilket hun har gjort næsten lige siden, dog ikke så meget de sidste par år men så har alle børnebørnene bagt dem.

Brunkage opskriften

img_7636

  • 250 g sukker
  • 500 g mel
  • 250 g sirup (jeg blander mørk og lys)
  • 250 g smør
  • 3 tsk natron
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk kanel
  • 125 g mandler, smuttet og hakket

Start med at smelte smøret og lad det køle af. Mens smøret bliver stuetemperatur kan du begynde at smutte mandler og hakke dem. Tilsæt sirup, sukker og krydderier til smøret. Efterfølgende tilsættes mel, hjortetaksalt og natron. Rør det hele godt sammen tilsæt mandler og sørg for at de er godt fordelt i dejen.

img_1243

Eftersom jeg er doven (og skal producere voldsomme mængder hvert år) opdeler jeg dejen i 2-3 ruller ligger dem i en pose og smider dem i fryseren. De skal ligge ca 4 timer eller til når du skal bage dem (jeg har lige bagt en rest der lå i fryseren fra sidste jul). Du tager rullerne ud og skærer tynde skiver 3-5 mm. så ligges de på en bageplade og du bager dem indtil de er gyldne se billede. I min ovn er det 8 min på 180 men hold øje med dem, det går stærkt.

GOD JUL

Brunkager