7 gode råd til at spare penge på strømmen

Hvis du lige som mig er ved at begynde at græde over at se el priserne (jeg tilføjer også lige, gas priserne, vi har gas fyr) så er du også begyndt at kigge på forbruget af el og vil spare på strømmen. Vi lavede en udregning over meget ekstra om året vi skal betale til el og gas hvilket er lige omkring 58.000 kr ekstra om året. Det er uden de merudgifter der er kommet alle andre steder også (mad, benzin osv.). En anden ting du bør være opmærksom på er at lige nu bruger vi ikke ret meget strøm eller gas, fordi det er sommer.

Der er lyst og varmt lige nu.

Om 3 måneder er det mørkt og koldt. Lav en udregning med det forbrug du havde sidste vinter.

Jeg har fundet en app der viser mig priserne på hvad strøm koster hos mig, så jeg kan se hvornår det er billigst at bruge strøm, hvilket er første skridt. Plus der kan man se om ens strøm kommer fra bæredygtige kilder.

Her er de 7 råd til hvordan man kan spare penge på strømmen:

  1. Hvis du kan se hvornår der er billig strøm så start alt det du kan der. F.eks. så er lørdag midt på dagen måske den nye vaskedag.
  2. De fleste opvaskere og vaskemaskiner har i dag en timer. Dem bruger vi ret meget til at starte opvaskeren og vaskemaskinen midt på dagen når vi ikke er hjemme men strømmen er billig.
  3. Hvis du kører efter en madplan og ved hvad du skal have at spise 2 dage inden så tag kødet ud og lad det tø op i køleskabet. Det tager lidt længere tid men køler dit køleskab.
  4. Alt med røde lys skal ud af stikkontakten. Alt hvad der står standby kommer ud af stikkontakten hjemme hos os. Jeg arbejder hjemmefra, så når jeg er færdig, tager jeg strømmen til mine skærme og computere.
  5. Tøj der er kan tørres på stativ eller lignende lad det lufttørre, så kan du spare al det strøm tørretumbleren bruger.
  6. Jeg laver mad så tidligt som muligt, det er billigere at lave mad klokken 17.00 end klokken 19.00.
  7. Oplad og brug strøm i weekenden. Hos mig er søndag klokken 13 som regel meget billig. Så jeg har store vaskedag, Garmin ure kommer til opladning, ipad og kindle oplades, opvaskeren får maskine rens eller bare normal kørsel osv..

Håber du kunne bruge mine råd til at spare på strømmen og du er selvfølgelig velkommen til at komme med dine gode råd i en kommentar under.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close
Norsmor© Copyright 2022. All rights reserved.
Close
To the moon