Så er det første dag i oktober og det betyder at det er rigtig efterår.
Det er gråt og koldt.
Men men men det betyder også simremad, supper og pumpkin spice.
1.Bagt risotto med svampe og bacon
Den første på listen bliver denne bagte risotto ret, fordi jeg føler lidt den er blevet overset. One pot quinoa fik simpelthen sååå meget opmærksomhed. Men denne opskrift fik næsten ingen. Det er efter min mening en skam, da jeg 100 gange hellere ville have denne risotto til aftensmad end one pot quinoa. Er det fordi den ikke er helt vegetar? Måske den næste udgave skal være en vegetar.
2. Boeuf Bourguignon
Denne ret er en klassiker og især nu når det er så blæsende og koldt. Men den smager også helt fantastisk og er en perfekt måde at varme kroppen op. Retten er lavet af grøntsager, oksekød og rødvin, så du tager bare et glas rødvin til maden.
3. Æble roser
De er simple men utrolig smukke, og selvom de ser komplekse ud er det relativt nemme at lave og jeg deler min tricks lige her. Men da æbler er i højsæson lige nu er det oplagt at bruge de lækre æbler.
4. One pot quinoa
Denne one pot quinoa kan samles på 5 min også skal den bare koge. Den er fyldt med lækre grøntsager og har en fantastisk smag. Det er det tætteste du kommer på sund comfort food. Selvom jeg bedre kan lide bagt risotto, så er denne opskrift rigtig god. Der er mange tilbagemeldinger og billeder fra andre der har lavet opskriften.
5. Bagt havregrød med æble og kanel
Det smager lidt af æble tærte, så det er jo helt perfekt til oktober. Denne bagte havregrød er lidt krydret da der er kardemomme, muskatnød og kanel i. Det revet æble er med til at give det en dejlig rund smag. Den perfekte morgenmad på en stille og rolig søndag og det er lidt koldt udenfor.
Tak fordi du læser med på dette lille indlæg med oktober opskrifter.
Du er altid velkommen til at dele mine opskrifter på de sociale medier du kan gøre det under opskriften.
God madlavning og jeg håber du får en dejlig oktober 🙂
Hilsen Kathrine